Nicole ser en mand græde ved benzinpumpen - får et chok, da hun kigger ind i bilen

Skrevet af Henrik R

13/07/2021
Privatfoto
Privatfoto
"Da jeg gik hen til ham, føltes det som om, mit hjerte skulle stoppe."

Dagens topnyheder

Nicole Marie Heintz havde ingen ide om, at en ganske almindelig kold morgen i Minnesota, skulle ende med at hun gjorde en kæmpe forskel i et andet menneskes liv.

Hun kørte ind på en benzinstation for at tanke, da hun så en mand stå grædene ved en pumpe. Hun gik over til ham og spurgte, hvad der var galt, og det skulle vise sig, at være noget af det bedste, hun længe havde gjort. 

Hun delte efterfølgende oplevelsen på Facebook, hvor hun blev hyldet for sin indsats.

Privatfoto

"Jeg var på vej til arbejde, da jeg stoppede for at tanke. Da jeg stoppede bilen, kunne jeg se, der stod en mand og græd ved den ene stander. Da jeg steg ud af bilen og kiggede på ham, føltes det som om, mit hjerte stoppede". 

"Det var minus 12 grader, og han stod i sandaler og sokker med huller i. Da jeg så ind i hans bil, sad hans kone med ansigtet i hænderne, og hans to teenagepiger prøvede at få varmen under et tæppe på bagsædet. Jeg spurgte, om der var noget galt, og han kiggede på mig med tårefyldte øjne og svarede 'jeg kan ikke forsørge min familie'."

"Uden at blinke satte jeg mit kort ind i standeren og sagde, fyld den op. Så kom han langsomt til sig selv, og det var som om han var i chok og havde glemt, hvad han lavede," skriver Nicole Heints om oplevelsen, der endte med at gøre en stor forskel i begges liv.

Privatfoto

Hun havde ved et tilfælde netop tømt sit klædeskab for sit overskydene tøj, der lå i bagagerummet. Hun sagde, at hun meget gerne ville give det til konen og pigerne, hvis der var noget af det, de ville have. 

"Sekunder efter rodede de tre kvinder tøjet igennem og fandt ting, de kunne lide, og som de gerne ville have."

"Da manden var færdig med at tanke, kom han over til mig. Optrinnet havde tiltrukket flere nysgerrige blikke, og pludselig kom en ældre mand med et gavekort, og en anden donerede sin jakke til faren. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at der kunne ske så meget godt mellem komplet fremmede på en tankstation," skriver hun i opslaget. 

"Det giver mig håb. At vi aldrig er alene om at gøre verden til et bedre sted," skriver Nicole Heintz.