Nina klæder sig ‘upassende’ på arbejde: Hun vil ikke finde sig i det

Skrevet af Jesper Bengtson

15/04/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Nina har prøvet på to forskellige jobs at blive anset for at have upassende tøj på.

Dagens topnyheder

Nina delte en video af sig selv på TikTok, hvor hun var iført en knælang sort kjole, hvilket ville være almindelig påklædning på et kontor ifølge hende selv. 

I videoen på TikTok forklarer hun, at uanset hvor passende hun klædte sig til arbejde, så blev hun altid irettesat for hendes udseende på grund af formen på hendes krop.

I kommentarfeltet, der hører til videoen, fortæller hun, at hun på to forskellige jobs er blevet hevet til samtale på grund af sin ‘upassende’ påklædning:

“Jeg blev irettesat to gange på to forskellige kontorer for at klæde mig 'upassende'. Det er bare min form.”, skriver hun frustreret.

Nina, som er fra USA og er sangerinde i heavy metal-bandet A Sound of Thunder, uploadede også senere en anden video, hvor hun forklarede episoderne mere detaljeret:

“Første gang det skete, arbejdede jeg som softwaretræner, hvor jeg underviste folk i Adobe. Jeg blev afskediget, og manden, der afskedigede mig, fortalte mig, at jeg klædte mig ‘for sexet’, fortæller hun og fortsætter:

“Anden gang det skete, arbejdede jeg på et kontor i Washington DC, og den kvindelige kontorchef fortalte en kollega, at jeg havde en 'klubkjole' på.”, lyder det fra Nina.

Hun tilføjer, at der bestemt ikke er noget i vejen med hendes påklædning, men at hun mener, at det er hendes kropsform.

Kommentarfeltet er fyldt med støtte til Nina. De mener, at Nina intet har gjort forkert, og at hun hverken skal undskylde for sin kropsform eller påklædning.

Kommentatorer på Ninas videoer kunne ikke tro hendes tidligere arbejdsgiveres frækhed, og mange insisterede på, at skylden ikke skulle placeres på hende for at have kurver.

Du kan se videoen, hvor Nina viser sit arbejdstøj frem herunder: