Nu er Danmark tættere på at få milliarderne igen

Skrevet af Mathias Nielsen

116 uger siden

|

25/02/2022
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Sagen har taget en ny drejning.

Dagens topnyheder

Den danske statskasse blev franarret 12,7 milliarder kroner mellem 2012 og 2015.

Disse penge skulle vise sig at blive svære at inddrive.

Mange af pengene var eftersigende i England. Sidste år afviste en britisk dommer, at det engelske retsvæsen kunne bruges til at jagte de milliarder af kroner, svindel med udbytteskat har kostet den danske stat.

Danmark forsøgte at opkræve skat gennem en britisk retssal, og det må man ikke, lød afgørelsen dengang fra dommer Andrew Baker.

Skat valgte dengang at anke dommen, som i dag fik et andet udfald.

Men årsagen til ændringen omhandler ikke skat.

Da dommer Andrew Baker fra Londons High Court sidste år sagde nej til Skattestyrelsen, skete det med henvisning til en flere hundrede år gammel regel, som kaldes for “The Revenue Rule”.

Reglen siger, at andre lande ikke kan opkræve skatter gennem det britiske retsvæsen, og derfor afviste dommeren det danske ønske om at føre en sag mod blandt andre Sanjay Shah, som er mistænkt for at have en stor andel i svindelnummeret mod Skat.

3 dages høring blev afholdt i januar ved Court of Appeal, hvor man skulle argumentere for Skats ønske om at inddrive gælden.

Og det var her, det nye argument kom frem.

Advokat Lord David Pannick siger ifølge TV 2, at sagen slet ikke handler om skat, men om at Danmark blot forsøge at indkræve penge, som Skat er blevet franarret.

Der er derfor ikke tale om en skattesag, men en svindelsag.

Dermed er der nu en ny mulighed for at gælden kan inddrives.