Mikkel Petersen
Nye meldinger fra europæiske efterretningsfolk vækker alvorlig bekymring for Putins næste træk.
Frygten for en yderligere russisk eskalering breder sig blandt flere europæiske efterretningsfolk.
Hvor advarslerne tidligere har handlet om en mulig trussel flere år ude i fremtiden, peger nogle kilder nu på en langt kortere tidshorisont.
Ifølge The Guardian advarer flere europæiske efterretningschefer om, at Rusland kan tage mere vidtgående skridt mod NATO inden for måneder.
Der er dog uenighed om, hvor nært forestående truslen er.
Kan ske inden for måneder
En af dem, der advarer om udviklingen, er Michal Koudelka, chef for den tjekkiske sikkerhedstjeneste BIS.
Han vurderer, at en russisk provokation eller et angreb mod NATO kan komme inden for måneder frem for år.
Det kan eksempelvis tage form af droner, missiler eller en mere begrænset militær handling.
Samtidig understreges det, at der arbejdes på at forhindre en sådan udvikling.
Bekymringen kommer efter en række hændelser og advarsler, der har fået europæiske lande til at rette øget opmærksomhed mod Ruslands aktiviteter.
Det skriver BT.
Frygter at NATO bliver testet
Polens premierminister, Donald Tusk, har ligeledes advaret om risikoen for russiske handlinger mod europæiske lande, der støtter Ukraine.
Han har blandt andet peget på risikoen for angreb med droner eller missiler og muligheden for, at Rusland vil forsøge at teste sammenholdet i NATO.
Artikel 5 i NATO-traktaten betyder grundlæggende, at et væbnet angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle.
Det er netop alliancens vilje til at efterleve det princip, som nogle europæiske kilder frygter, at Moskva kan forsøge at udfordre.
Ikke alle deler bekymringen
Billedet er dog ikke entydigt.
Efterretningsfolk fra blandt andet Letland og Estland har advaret mod at konkludere, at et egentligt russisk angreb er umiddelbart forestående.
De peger blandt andet på Ruslands militære begrænsninger og risikoen for, at overdreven frygt kan gavne Kremls egne mål.
Normunds Mežviets, chef for Letlands statslige sikkerhedstjeneste, ser således tegn på, at Moskva kan forberede mere beslutsomme handlinger i Europa, men det er ikke klart, om der er tale om forberedelser til et militært angreb eller en bredere destabiliseringsstrategi.
Advarslerne ventes nu også at fylde på den internationale dagsorden, mens verdens ledere samles til FN’s Generalforsamling i New York.
