Mikkel Petersen
En af årets mest omtalte skønhedsbehandlinger er lavet af noget, de færreste ville forvente.
Det lyder som noget fra et TV-show, men er virkelighed på kosmetiske klinikker verden over: ansigtsbehandlinger med DNA udvundet fra sæd fra laks og ørred.
Behandlingen er på kort tid blevet en af de mest omtalte skønhedstrends – og en af de mest omdiskuterede.
“Av, av”: Abby tester den nye behandling
På en lille klinik i det sydlige Manchester ligger 29-årige Abby i en polstret stol. Hun skærer ansigt, da en sygeplejerske placerer en tynd kanyle i hendes kind.
Men det, hun får sprøjtet ind, er ikke ren fiskesæd – men polynukleotider, små DNA-fragmenter udvundet fra fisk.
Polynukleotider skulle efter sigende kunne stimulere huden til at danne mere kollagen og elastin, fordi fiske-DNA ligner vores eget.
For Abby er målet at dæmpe aknear og rødme og få huden til at virke sundere.
Det skriver det britiske medie bbc.
Kendisser har skubbet trenden frem
Polynukleotider bliver markedsført som hudplejens “næste store mirakel”.
Store navne som Charli XCX og Kardashians har offentligt talt om deres begejstring for “lakse-DNA-behandlinger”, og referencer som Jennifer Anistons kommentar om hendes “laksefarvede hud” har kun gjort hypen større.
Kosmetikvirksomheder taler allerede om et “Benjamin Button-øjeblik”, hvor behandlingen skulle bremse eller vende tegn på aldring.
Forskning hævder, at polynukleotider kan forbedre hudens fugt, reducere fine linjer og gøre huden mere ensartet – men mængden af solide studier er stadig begrænset.
En dyr og ikke risikofri behandling
Behandlingen er alt andet end billig. En enkelt session koster 200–500 pund, og de fleste får tre behandlinger plus vedligeholdelsesbesøg hvert halve år.
Abby betegner proceduren som smertefuld, men mener, den har gjort en positiv forskel. Ikke alle har samme oplevelse.
Charlotte, 31 år og fra New York, fik behandlingen op til sit bryllup – og endte med infektion, inflammation og mørkere rande end før.
Hun mener, produktet blev injiceret forkert og kæmper stadig med ar næsten et år senere.
Eksperter roser potentialet – men advarer mod hastværk
Flere britiske eksperter kalder polynukleotider lovende, men understreger, at hype og industri lige nu er foran forskningen.
Der mangler store, uafhængige studier, og i Storbritannien er behandlingerne registreret som medicinsk udstyr – ikke lægemidler. I USA er de endnu ikke godkendt af FDA.
”På grund af manglende regulering kan alle bruge produkter, der ikke er blevet grundigt testet. Det er et reelt problem.” siger Dr. Sophie Shotter fra British College of Aesthetic Medicine.
Regenerativ hudpleje eller bare en trend?
Feltet er stadig i sin spæde fase. Behandlingen virker godt på nogle og næsten ikke på andre – og virkningen er langt fra forudsigelig.
Abby håber på færre ar og en sundere hud. Charlotte fortryder bittert.
Og eksperterne er enige om ét: polynukleotider kan vise sig at være banebrydende – eller blot endnu en skønhedstrend, der blev populær før forskningen fulgte med.
