Nu bryder hendes manager tavsheden om anholdelsen.
Lige nu læser andre
Popstjernen Britney Spears blev onsdag aften anholdt i Californien efter mistanke om spritkørsel. Sangerinden har endnu ikke selv kommenteret sagen, men nu bekræfter hendes manager, at episoden har fundet sted.
Ifølge manageren Cade Hudson er der tale om en alvorlig hændelse.
“Det var en uheldig hændelse, der er fuldstændig utilgivelig,” siger han i en udtalelse til blandt andet mediet Page Six.
Håber på et vendepunkt
Hudson fortæller samtidig, at Britney Spears vil samarbejde med myndighederne i forbindelse med sagen. Han håber desuden, at episoden kan blive et vendepunkt for popstjernen.
“Britney vil tage de nødvendige skridt og samarbejde med myndighederne, og forhåbentlig kan det her være det første skridt i en yderst tiltrængt forandring, der bør ske i hendes liv,” siger han.
Læs også
Manageren tilføjer, at Spears forhåbentlig vil få den støtte og hjælp, hun har brug for i den kommende tid.
Det skriver Se og Hør.
Sønner vil tilbringe tid med hende
Ifølge Cade Hudson vil sangerindens to sønner, Sean Preston og Jayden James, også være sammen med deres mor i den nærmeste fremtid.
Spears’ velbefindende har i flere år været genstand for bekymring blandt både fans og offentlighed.
Siden værgemålet over hende blev ophævet, har popstjernen været igennem en turbulent periode med skiftende forhold og opsigtsvækkende opslag på sociale medier.
Læs også
Anholdt efter slingrende kørsel
Ifølge oplysninger i sagen blev Britney Spears onsdag aften stoppet af politiet efter at have kørt slingrende i sin bil i Californien. Hun blev herefter anholdt og tilbragte natten i detentionen, inden hun blev løsladt torsdag morgen.
Politiet skal desuden have fundet et ukendt stof i hendes bil. Stoffet er efterfølgende blevet sendt til test for at fastslå, hvad det er.
Der har tidligere været rygter om lignende episoder. Allerede i oktober sidste år blev der spekuleret i, at Spears skulle have kørt beruset, men den sag førte ikke til nogen sigtelse.
Den nye sag ser dog anderledes ud. Britney Spears skal efter planen møde i retten den 4. maj.