Nyt jordskælv har ramt Tyrkiet: Målte 5,2 på Richterskalaen

Skrevet af Mathias Madsen

18/02/2023
Arkivfoto / Foto: Shutterstock
Arkivfoto / Foto: Shutterstock
Lørdag har endnu et jordskælv ramt Tyrkiet, der i forvejen er hårdt ramt efter en række voldsomme jordskælv.

Dagens topnyheder

Tyrkiet og Syrien blev d. 6. februar ramt af en række voldsomme jordskælv, hvoraf flere af dem målte mere end 7 på Richterskalaen. 

Det kraftigste jordskælv kunne måles flere steder i Europa, Asien og Afrika, og de mange skælv skabte ødelæggelse og kaos over store dele af Tyrkiet og Syrien.

Indtil videre er tæt på 46.000 mennesker bekræftet omkomne efter jordskælvet, som desuden har ødelagt tusindvis af bygninger. 

Rednings- og oprydningsarbejdet er stadig langt fra ovre, men nu har endnu et jordskælv ifølge Reuters ramt det centrale Tyrkiet. 

Det skriver TV2

Jordskælvet, der målte 5,2 på Richterskalaen, har heldigvis tilsyneladende ikke resulteret i nogle nævneværdige skader.