Opfyldte alle hans krav: Putin afviste alligevel fredsaftale

Skrevet af Nicolai Busekist

14/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vladimir Putin har nægtet at underskrive en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, selvom aftalen opfyldte alle hans krav.

Dagens topnyheder

En fredsaftale, der opfyldte alle Vladimir Putins krav, har været på bordet i forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland.

Til trods for, at aftalen ville tilfredsstille alle Ruslands krav, blev den ikke underskrevet af Putin.

Ifølge Dagbladet er der flere personer tæt på den russiske ledelse, der har bekræftet dette. Det skriver B.T.

Det lyder, at den Dmitrij Kozak, der er chefudsendt i Ukraine for Vladimir Putin, angiveligt havde indgået en aftale om fred med de ukrainske myndigheder, inden krigen brød ud.

Ikke nok med det, så skulle der være tale om en fredsaftale, hvis indhold levede op til samtlige af de krav, der blev stillet af Rusland. Til trods for, at det var tilfældet, nægtede Vladimir Putin alligevel at skrive under på aftalen.

I den konkrete fredsaftale skulle Ukraine have forsikret Rusland om, at de ikke i fremtiden ville søge om at få medlemskab af NATO.

Vladimir Putin har flere gange understreget, at en af de primære grunde til, at han beordrede sine tropper til at gå ind i Ukraine var, at man frygtede, at landet ville blive medlemmer af NATO.

Det stopper dog ikke her. Ifølge Dagbladet har Dmitrij Kozak nemlig også givet Vladimir Putin om, at det ikke ville være nødvendigt med en invasion, efter fredsaftalen var skrevet under. Dette siges dog at være blevet fuldstændig ignoreret af Putin.

Kilderne, der har udtalt sig om denne fredsaftale, er ikke helt enige om, hvornår den pågældende fredsaftale blev fremlagt.

Flere peger på, at den blev fremlagt forud for krigens begyndelse. Andre mener derimod, at den først blev præsenteret, efter Vladimir Putin beordrede invasionen af Ukraine, hvilket han gjorde den 21. februar 2022.

Til trods for kildernes udtalelser, er det dog ikke alle, der er enige. Dmitrij Kozak selv har kommenteret dette, og har gjort det klart, at der ikke er hold i det.

"Dette har absolut ingen sammenhæng med virkeligheden. Det er aldrig sket og er ren misinformation," fortæller han til nyhedsbureauet Reuters.