Over 400 personer døde i voldsom naturkatastrofe

Skrevet af Henrik R

01/01/2022
Foto: Jay Labra/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jay Labra/AP/Ritzau Scanpix
Tyfonen har efterladt et spor af død og ødelæggelse.

Dagens topnyheder

Tyfonen Rai har efterladt et spor af død og ødelæggelse i Filippinerne, hvor over 400 mennesker er døde, men ligeså, ifølge Unicef, har medført, at 850.000 børn har brug for en hånd, efter at de har mistet deres hjem.

"Børnene mangler rent drikkevand, behandling, mad og støtte mod vold," siger UNICEF-repræsentant i Manila, Oyunsaikhan Dendevnorov, ifølge Ekstra Bladet.

Den ødelagde også hospitaler, landbrug og fiskerbåde.

Tyfonen ramte den 16.-17. december.

UNICEF har valgt at iværksætte en indsamling til fordel for de 200.000 mest udsatte børn, hvortil man håber at kunne indsamle omkring 145 millioner dollars.

En talsmand for Filippinernes krisestyringskontor, Mark Timbal, udtaler, at virkningerne af klimaændringerne gør naturkatastroferne værre, hvorefter han fortæller,  at de seneste regnskyl var mere voldsomme end under tyfonen Ondoy i 2009, som dræbte hundredvis af mennesker.

Mange af dem, der døde under stormen, druknede, fordi de blev oversvømmet, blev begravet af jordskred eller blev dræbt af faldende træer eller bygninger.

Tyfoner rammer Filippinerne ca. 20 gange om året. Den værste tyfon var Haiyan i november 2013, som forårsagede over 6.300 dødsfald og gjorde 4 millioner mennesker hjemløse.