Par nægter bedsteforældre at passe datteren: “Ødelagt hendes krop”

Skrevet af Julie Møller

28/04/2021
Modelfoto: Shutterstock.
Modelfoto: Shutterstock.
En mand har valgt at dele sine historie på Reddit. Han efterlyser gode råd.

Dagens topnyheder

Det kan være svært at lade andre passe sine børn. Især når børnene er små. Derfor er det vigtigt, at man stoler og tror på de mennesker, der er omkring børnene. Mange vælger at spørge bedsteforældre om hjælp til pasningen.

Men det kan godt gå galt. Det må en far sande. Han har valgt at dele sin historie på mediet Reddit, skriver The Mirror.

Sammen med sin kæreste er han forælder til Thalia, en lille pige på ni måneder.

Deres familier var meget støttende og kom ofte på besøg for at hjælpe til i en travl hverdag. Men en dag kom han hjem til en datter, der havde fået lavet huller i ørerne. 

”Vi havde bestemt, at det skulle være op til Thalia, når hun var ældre, om hun ville have huller i ørerne,” skriver han på Reddit.

”Jeg havde aldrig tænkt mig, at det skulle gøres som baby, når de ikke kan svare ja eller nej. Min kærestes forældre gennemborede hendes ører, da hun var baby, og hun hadede altid at bære øreringe. Den dag i dag bruger hun dem heller ikke," forklarer han i opslaget.

Bedsteforældrene var vilde med ideen, og derfor valgte de altså at gå imod forældrenes ønske. 

Fik hjælp af en ven

Den rasende far fortæller om episoden:

“Da de en gang passede Thalia, fik de en af min mors venner til at gøre det, og vi var så sure over, at de gjorde det. Vi stoppede med at tale med dem efter det.”

"Alle sagde, at vi gjorde et stort nummer ud af det, og vi ikke kunne skære dem ud af deres barnebarns liv over sådan noget."

Derfor besluttede de sig for at lade dem se Thalia igen. Men ikke alene. Kun når parret også var til stede sammen med datteren. 

”Det er her, hvor alle stadig siger, at vi er idioter, fordi vi fortsat straffer dem for noget, der ikke er så slemt, og vi behandler dem som børn,” skriver han.

”Selv min kærestes forældre synes, at det er for meget med opsyn ved besøg, og de skal have lov til at babysitte og have Thalia alene hjemme som tidligere.”

“Er vi urimelig?”

På Reddit spørger han de mange brugere, om det er helt forkert, at bedsteforældrene ikke må være alene med datteren. 

Her møder han fuld forståelse for beslutningen.

"Jeg ville ikke lade mit barn være hos dem alene nogensinde igen. Min mor klippede mine døtre uden min viden, og jeg blev så sur. Det her er et helt andet niveau,” skriver en bruger.

”De beskadigede deres barnebarns ører permanent for at putte smykker i, som kan forårsage en infektion og muligvis dræbe barnet, hvis det ikke blev gjort med sterilt udstyr. Hvilket er en mulighed, fordi det bare var en af deres venner og ikke en professionel, der lavede hullerne,” skriver en anden. 

"Hvis barnebarnet ikke kan lide piercinger, når hun er ældre, ødelagde de permanent en af de vigtigste dele af hendes krop. Det er absolut absurd,” konkluderer en tredje. 

Der er også en bruger, der skriver, at det slet ikke handler om huller i ørerne.

“Det handler om den åbenlyse tilsidesættelse af forældrenes ønsker. Du kan ikke stole på mennesker, der for det første gør ting, du ikke vil have dem til at gøre, men også samtidig nægter at undskylde for det, de gjorde."

Der er dog også stemmer i den anden lejr, som mener, at forældrene opfører sig barnligt. 

“Det er sjovt, hvordan ingen kritiserer forældrene for at opføre sig som børn. Hvis du stopper med at opføre dig som et et barn, så bliver du heller ikke behandlet som et,” skriver en.

Hvad synes du? Er det okay at stå fast - ingen besøg uden opsyn? Eller burde forældrene tilgive bedsteforældrene?