Partytrick hos populær blogger endte med tre dødsfald

Skrevet af Jakob A. Overgaard

02/03/2020
Det skulle bare have været et partytrick, men det endte med at tage livet af bloggerens mand. Foto: Instagram
Det skulle bare have været et partytrick, men det endte med at tage livet af bloggerens mand. Foto: Instagram
Den russiske blogger Ekaterina Didenko oplever den ultimative sorg efter tre gæster dør til hendes fødselsdagsfest.

Mest læste i dag

The Sun skriver, at udover de tre døde er syv i kritisk tilstand efter uheldet ved Instagramstjernens fødselsdagsfest. 

Instagramstjernen har over 1 million følgere på Instagram og fejrede sin 29 års fødselsdag i et pool- og saunaområde i den russiske hovedstad. 

Men det, der skulle have været et spektakulært damp-show endte med at forgifte flere af festens deltagere med CO2-forgiftning. Showet blev skabt ved at en stor klump tøris blev puttet ned i poolens vand. 

Mand blandt de tre døde

Ekaterinas mand, den 32 årige Valentin var en af de tre som afgik ved døden under fødselsdagsfesten. Det var ham, der hældte de 25 kg tøris i poolen, som derefter frigav CO2.

Kort tid efter tørisen var helt i poolen begyndte flere af gæsterne at få vejrtrækningsproblemer og nogle har også fået kemiske brandsår. 

Udover værtindens mand blev Natalia Monakova og Yuri Alferov også dræbt i den voldsomme ulykke. De to blev fundet døde på stedet, mens manden Valentin, der går under kælenavnet Valya, døde senere på hospitalet. 

 

Sønderknust af mandens død: Hvad skal jeg sige til min datter?

Til at starte med var Ekaterina antaget at være mellem de døde, men hun lagde en video op fra sin hospitalsseng før hun vidste, at hun havde mistet sin mand. 

I den fortalte hun sine følgere: “Jeg er i live, jeg er bag lukkede døre på intensivafdelingen. Jeg ved ikke, hvem der er blandt de døde. Valya er også på intensivafdelingen. Jeg ved ikke, hvordan han har det.” 

Senere lagde hun en ny video op, hvor hun grædende fortalte sine følgere, at datteren Nastya spurgte efter sin far. 

“Valya er ikke blandt os mere. Det er Natalia og Yuri eller ikke. Jeg kan ikke sige meget mere end det. Jeg græd overhovedet ikke i går, men i dag er jeg eksploderet. Jeg troede, det var et mareridt. Nastya vågnede i dag og spurgte “Hvor er far?” Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til hende.” 

Tøris er farligt

Tøris består af frossen CO2 og det producerer røg som er tungere end luft, når det blandes med vand. 

Ved høje koncentrationer af tøris, kan det skabe så store mængder CO2 i blodet, at det blokere mængden af ilt, der når frem til vitale organer. 

Det rapporteres, at Natalia og Yuri døde af lungeødemer efter at have indåndet for meget af dampen. 

Der bliver en kriminalsag

Bloggeren Ekaterina, der er uddannet farmaceut, rådgiver blandt andet på sin blog om forskellig medicin. Men nu bliver der rejst en kriminalsag mod hende. 

The Russian Investigative Committee har bekræftet at de åbner en sag for at undersøge muligheden for at anklage bloggeren for uagtsomt manddrab.