Piers Morgans medvært er forsvundet

Skrevet af Nicolai Busekist

11/03/2021
Foto: ITV
Foto: ITV
Piers Morgans medvært på Good Morning Britain, Susanna Reid, er forsvundet fra tv-skærmen, efter Piers Morgan har forladt showet.

Dagens topnyheder

Det britiske tv-show Good Morning Britain, der på ganske kort tid er blevet berømt over hele verden, efter Piers Morgans kontroversielle afgang, står over for en stor krise, da flere stjerner forlader showet.

Ligeledes er der blevet offentliggjort detaljer om, hvad skete i timerne efter, at Piers Morgan stormede ud fra studiet. 

Morgans tidligere Good Morning Britain-medvært Susanna Reid manglede på tv-skærmen i morges, blot en dag efter, at Piers Morgan havde adresseret sin chokerende afgang overfor seerne. 

Efter angiveligt at være blevet efterladt i tårer over Morgans kontroversielle afgang, og næste dag at have adresseret dramaet og hyldet sin tidligere kollega, var den 50-årige tv-vært ingen steder at se. 

Reid, der tilbragte mere end fem år som vært på showet sammen med Morgan, blev erstattet af Kate Garraway og Ben Shephard. 

Hendes fravær blev helt og aldeles ignoreret under showet, da Charlotte Hawkins kl. 06 udtalte følgende til seerne: "Vi er helt frem til kl. 09 denne morgen, sammen med Ben Shephard og Kate Garraway fra kl. 06.30.” 

En grædende Susanna Reid

I går åbnede en følelsesladet Reid sit første show, siden Morgans afgang, hvor hun udtalte sig om både Morgan og hele kontroversen. 

Ifølge The Sun var hun 'efterladt i tårer', da hun hørte, at hendes medvært havde besluttet sig for at stoppe.

"Nogen vil kende til nyhederne, og mange af jer vil ikke, og vil blive overraskede over, at Piers Morgan ikke er med her til morgen. Piers og jeg har været uenige om mange ting, og den dynamik var en af de ting, som seerne elskede ved programmet," sagde hun. 

"Han er uden tvivl en uforbeholden, udfordrende, meningsfuld og disruptiv tv-vært. Han har mange kritikere, og han har mange fans." 

"I ved alle, at jeg var uenig med ham om Meghans interview, han forklarede selv sin udtalelser om hendes mentale helbred på showet i går." 

"Der er mange stemmer på GMB, og alle siger deres mening. Men nu har Piers besluttet at forlade programmet. Nogle af jer vil juble og andre vil buhe." 

"Det bliver bestemt meget anderledes. Men shows fortsætter, og vi fortsætter." 

Bag kulisserne skulle Susanne – som tidligere nævnt – være blevet set med tårer i øjnene efter en række møder i ITVs studier, hvor man ikke kunne nå til enighed med Piers Morgan. 

"Det har været svære 24 timer for Susanna," fortalte en kilde ifølge News.com.au.

"Hun er særdeles tæt på Piers, men står nu alene tilbage med babyen. Hun vil heller ikke se ud som om, at hun tolererer hans opførsel, da hun ofte er uenig med ham, men respekterer hans ret til at have en mening."