Pige hører, at mikroovnen er færdig: Da hun springer ud af sengen, indser hun straks sin fejl

Foto: Privat

Den 18-årige Julia sad i sin seng, mens hun ventede på, at popcornene blev færdige i mikroovnen. Da hun hørte ovnen sige ”pling”, sprang hun ud af sengen. Det fortrød hun straks.

Mange teenagere er gode til et væld af ting – men ikke lige til at få ryddet op.

Sådan er det også for den 18-årige Julia Pechar fra Nebraska i USA. Det kostede hende dyrt tirsdag aften, skriver Buzzfeed.

Læs også

Bizar oplevelse: Angrebet af fugle

Hendes værelse var temmelig rodet, da ulykken skete.

Foto: Privat

Jeg lå på min seng og så Netflix, og jeg hørte mikroovnen blive slukket. Jeg var ved at lave popcorn. Jeg blev så begejstret, at jeg bogstaveligt talt hoppede ud af sengen. Jeg landede lige på telefonopladeren, siger hun.

Og det på den værst tænkelige måde.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Foto: Privat

Lige før hun begyndte at skrige efter sin mor, kravlede Julia Pechar hen til sin telefon og tog et par billeder af det grufulde syn af sin gennemborede fod.

Den kantede oplader skar ikke rent igennem hud og kød for at sige det mildt. Da den blev fjernet, blødte det også voldsomt meget. Alligevel besluttede teenageren sig for at uploade billederne til Twitter til skræk og advarsel.

Tusindvis af mennesker har liket billederne og delt dem.

Foto: Privat

"Når dit værelse roder, må du acceptere konsekvenserne af ikke at kunne se, hvor du træder," konstaterer Julia Pechard lakonisk på Twitter.

Twitter-brugerne reagerer også heftigt på de gustne billeder.

"Jeg kastede op i min mund, da jeg så, hvad det var," lyder det eksempelvis fra JT Klein.

Læs også

10-årig dreng stjal bil for at besøge bedsteforældre 60 kilometer væk