Piloter i kæmpe bommert: Faldt i søvn og glemte landing

Skrevet af Mathias Nielsen

91 uger siden

|

19/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To piloter lavede en stor bommert, da de skulle flyve en ret så kort distance.

Dagens topnyheder

Som pilot på et passagerfly har man to opgaver: man skal lette flyet, og man skal også lande det igen. Under flyvningen skal man naturligvis være klar til at tage affære, hvis der skulle ske noget uventet.

Og det er netop hvad der skete i mandags. Her skulle et fly fra Ethiopia Airlines flyve fra Khartoum i Sudan til Addis Abeba i Etiopien. En forholdsvis kort tur på 1,5 times tid, hvorfor man knap nok når at finde sig til rette i kabinen inden man skal lande igen.

De to piloter ombord havde dog tid nok til at få sig en lur, for de glemte simpelthen at lande. Da flyet skulle være gået i gang med sin landing, kunne folk i kontroltårnet via radaren se, at flyet oversked sin destination. Det skriver Metro.

Flyvekontrollen forsøgte at få fat i parret, men det lykkedes ikke. Piloterne vågnede dog til sidst, da autopiloten koblede fra og slog alarm i cockpittet.

Data fra flyradaren viser, at parret - på dette tidspunkt sandsynligvis meget forskrækket overrasket - med lynets hast får vendt flyet om og prøver at lande igen.

Flyet var hele 11 kilometer oppe i luften, da det fløj direkte over lufthavnen i Addis Adeba.

Luftfartsanalytiker Alex Macheras tweetede følgende om hændelsen:

'Dybt bekymrende hændelse hos Afrikas største flyselskab - Ethiopian Airlines Boeing 737 #ET343 var stadig i en højde på 37.000 fod, da den nåede destinationen Addis Abeba. Hvorfor var den ikke begyndt at stige ned for at lande? Begge piloter sov.’

'Forhåbentlig blev begge piloter fyret, og luftfartsmyndighederne startede en undersøgelse af besætningens vagtplaner osv. for dette flyselskab! Gudskelov, at der ikke skete noget ondt,' skrev en person blandt andet på Twitter.