Pinlig hændelse får kvinde til at lange ud efter flyselskab: Du gætter aldrig, hvorfor hun blev smidt af flyet

Skrevet af Mathias Busekist

15/02/2024
Hun siger, at hun er traumatiseret som følge af hændelsen.

Dagens topnyheder

Joanna Chiu har hængt WestJet til tøre med sit tweet, hvor hun udtrykker sin utilfredshed med at være blevet smidt af et af deres fly inden takeoff.

Hun langer i samme ombæring ud efter deres skammelige håndtering af situationen.

Og hvorfor blev hun så smidt af?

Jo, de mente såmænd, hun gik for meget på toilettet, ifølge UniLAD.

Hun skriver selv om hændelsen:

"Er lige blevet smidt af et @WestJet fly fra Mexico, fordi jeg havde ondt i maven og gik for meget på toilettet, inden vi skulle lette."

"Intet løfte om et hotel eller blive ombooket. Jeg havde medicin og var på vej ned ad bedringens vej. Lidt kundeservice til jer: Hvis du får dårlig mave, inden du skal flyve, så hold det inde."

Hun kan videre fortælle, at hun senere indså, at hun havde efterladt sin pung på flyet, og selv om hun stod og manglede penge til en taxi, nægtede flyselskabet ikke hjælpe hende.

"Da jeg havde travlt med at komme af flyet, endte jeg med at efterlade mine penge hos mine rejsekammerater og @WestJet," skriver hun.

"De nægtede at betale for min taxa til et hotel 20 minutter væk. Han tilkaldte i stedet en vagt for at skræmme mig, men da jeg brød ud i gråd, vurderede vagten med rette, at WestJet-fyren var en idiot."

Heldigvis kunne hun 12. februar, bekræfte, at hun atter var kommet sikkert hjem.

"Hej alle sammen. Jeg er hjemme i god behold! Der fortsatte med at være en uheldig række begivenheder, der involverede akut behandling, men jeg er okay nu!"