Forside Udland Pludselig nyhed er rystende nyt for Rusland: Nu reagerer Mette...

Pludselig nyhed er rystende nyt for Rusland: Nu reagerer Mette Frederiksen

Moskva kan mærke resultatet.

Lige nu læser andre

Et afgørende parlamentsvalg i Moldova har sat en tyk streg under landets politiske kurs: Vælgerne ønsker tættere tilknytning til EU – ikke Kreml.

Trods advarsler om russisk indblanding har den siddende pro-europæiske regering vundet valget, hvilket styrker den tidligere sovjetrepubliks ambition om at blive en del af det europæiske fællesskab.

Det skriver Presse-fotos.dk.

Valgkampen i Moldova var præget af spændinger og udenlandsk opmærksomhed. Præsident Maia Sandu advarede tidligt om russiske forsøg på at manipulere valgprocessen gennem påvirkningskampagner og destabilisering. Flere personer blev i den forbindelse anholdt, men påvirkningen fik ikke den ønskede effekt.

Valgresultatet blev mandag offentliggjort og faldt ud til fordel for de pro-europæiske kræfter, der nu står styrket. Oppositionen med tætte bånd til Moskva måtte se sig slået – et nederlag, der mærkes helt ind i Rusland, hvor præsident Vladimir Putin har søgt at udvide sin indflydelse i regionen.

Læs også

Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring i dag. (reklame)

Mette Frederiksen reagerer

Danmarks statsminister Mette Frederiksen roste resultatet i et opslag på det sociale medie X, hvor hun samtidig anerkendte den modstand, Moldova har stået overfor.

“Tillykke til folket i Moldova med valget og dets resultat. På trods af forsøg på at undergrave demokratiet har I sendt et klart signal om, at I har valgt frihed, velstand og tættere EU-integration. Jeres fremtid hører til i den europæiske familie.”

Statsministeren har også tidligere brugt Moldova som eksempel på den voksende trussel mod europæiske demokratier. I en Facebook-video pegede hun på øgede risici for sabotage og påvirkningsoperationer som dem, Moldova netop har været udsat for:

“Vi kommer til at se mere sabotage. Flere hackerangreb. Endnu flere droner. Søkabler, der ødelægges. Direkte angreb ind i europæiske demokratier, som vi aktuelt ser det i det lille land Moldova,” lød det fra Mette Frederiksen.

EU: Døren står åben

Læs også

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, reagerede også hurtigt på valgresultatet. På X hyldede hun moldovernes demokratiske valg og bekræftede EU’s fortsatte støtte.

“Intet forsøg på at sprede frygt eller splittelse kunne knække jeres vilje. I har truffet jeres valg: Europa. Demokrati. Frihed. Vores dør står åben. Og vi vil stå ved jeres side hele vejen. Fremtiden er jeres.”

Moldova på vej mod medlemskab

Moldova har status som kandidatland til EU og befinder sig midt i den omfattende proces, der kan ende med fuldt medlemskab. Valgresultatet styrker landets forhandlingsposition og sender samtidig et signal til både Bruxelles og Moskva om, at befolkningen ønsker forandring – og tilhørsforhold mod vest.

Valget bliver af mange betragtet som en lakmusprøve for, hvorvidt EU’s østlige nabolande er i stand til at modstå pres fra Rusland og fastholde en demokratisk og pro-europæisk kurs. Moldova har nu givet sit svar.

Ads by MGDK