Et rutinetjek før en stor turné fik alt til at ændre sig.
Lige nu læser andre
Den britiske musiklegende Sir Cliff Richard er blevet diagnosticeret med prostatakræft.
Heldigvis blev sygdommen opdaget i et tidligt stadie, og efter et års behandling ser kræften nu ud til at være væk.
Det fortæller den 85-årige sanger i et interview med Good Morning Britain, som Sky News refererer.
Diagnosen kom i forbindelse med forberedelserne til en større turné i blandt andet Australien og New Zealand.
Inden planerne blev ført ud i livet, bad pladeselskabet Sir Cliff Richard om at få foretaget et grundigt helbredstjek.
Læs også
Tidlig opdagelse gjorde forskellen
Helbredstjekket viste sig at være afgørende. Lægerne fandt tegn på prostatakræft, men sygdommen var endnu ikke nået at sprede sig.
Sir Cliff Richard fortæller, at kræften ikke havde bredt sig til knoglerne eller andre dele af kroppen, og netop den tidlige opdagelse har haft stor betydning for behandlingsforløbet.
Han har siden været i behandling i omkring et år, og ifølge sangeren selv er kræften nu, som det ser ud i øjeblikket, væk.
Det skriver SE og HØR.
Opfordrer andre mænd til at blive undersøgt
Efter forløbet bruger Sir Cliff Richard nu sin stemme til at opfordre andre mænd til at tage deres helbred alvorligt og blive testet i tide.
Læs også
Prostatakræft er en af de mest udbredte kræftformer blandt mænd, og tidlig opsporing kan ifølge eksperter være afgørende for prognosen.
Stadig aktiv musiklegende
Sir Cliff Richard er en af Storbritanniens bedst sælgende artister nogensinde og slog igennem allerede i 1950’erne.
Trods sin høje alder er han fortsat aktiv og har gennem årtier været en markant skikkelse i britisk musikliv.
I 1995 blev han slået til ridder for sin indsats for musikken, og med sin seneste udmelding viser han endnu en gang, at han ikke er bange for at dele både livets op- og nedture med offentligheden.