Prins Phillip har fået en hjerteoperation

Skrevet af Henrik R

04/03/2021
Foto: Md/©newspix International/Ritzau Scanpix
Foto: Md/©newspix International/Ritzau Scanpix
Kongehuset bekræfter, at prinsen er blevet opereret.

Dagens topnyheder

Den seneste halvanden uges tid har den britiske prins Phillip været indlagt. 

Det engelske kongehus har været meget sparsom med detaljerne om, hvad der har været i vejen med prinsen. For få dage siden blev prins Phillip flyttet fra King Edward VII Hospital i det centrale London til St. Bartholomew's Hospital, der ligeledes befinder sig i den engelske hovedstad.

I starten af prins Phillips indlæggelse lød det, at prinsen blot skulle være indlagt et par dage. I skrivende stund har prinsen dog været indlagt i mere end to uger. 

Torsdag lyder det så, at prins Phillip netop er blevet opereret. 

Bekræfter

Det er Kongehuset der i en pressemeddelse fortæller, at prins Phillip er blevet opereret. 

Buckingham Palace bekræfter, at der tale om en hjerteoperation, men at forløbet indtil videre har været en succes. Derudover oplyses det, at prinsen, der fylder 100 år senere i år, i første omgang skal blive et par dage længere på hospitalet at komme sig.

Prinsen sygdom falder midt i en turbulent tid for det engelskge kongehus. Det er planen, at der søndag i denne uge sendes et interview med prins Harry og hertuginde Meghan, der lader sig interviewe af den amerikanske tv-værtinde Oprah Winfrey. 

Allerede inden interviewet er blevet sendt er der blevet gisnet meget om indholder, der er dog indtil videre ikke blevet fortalt noget om, hvad interviewet konkret vil gå ud på.