Qatar Airways gav denne rose til kvinde ombord på fly: Den skulle hun aldrig have taget imod

Skrevet af Nicolai Steinicke

37 uger siden

|

29/08/2023
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Den pæne gestus fra flyselskabet fik konsekvenser for rejsebloggeren.

Dagens topnyheder

Rejsebloggeren Lays Laraya fik sig en overraskelse, da hun landede i Perth lufthavn i Australien. Overraskelsen kom i form af en bøde på 1.878 australske dollars, over  8.000 dkk med dagens kurs, for overtrædelse af landets love om biosikkerhed.

Baggrunden er en rose, hun fik i gave af besætningen på Qatar Airways-flyet som tak for de fine hilsner, rejsebloggeren havde givet dem.

Blev stoppet

Ved ankomsten til Perth holdt hun rosen i hånden, fordi hun ikke ville ødelægge den, fortæller hun til hjemmesiden Insider. Pludselig blev hun opsøgt af to toldere, som bad hende om at slutte sig til dem.

En af dem spurgte Laraya, om hun havde udfyldt sit passagerkort, som alle rejsende skal udfylde og aflevere ved ankomsten til Australien. Et af spørgsmålene er, om den rejsende tager planter med ind i landet.

- Jeg troede slet ikke, at rosen var i den kategori af planter. Så det er min skyld, min skyld. Jeg satte kryds ved "nej", siger hun til Insider.

Og det var det, hun blev taget for.

8.300 kr i bøde

Efter at have stillet rejsebloggeren en række spørgsmål og undersøgt hendes bagage, ankom en anden medarbejder med rosen og passagerkortet og konfronterede hende med hendes svar.

Laraya bekræftede, at det var hendes passagerkort, og at hun havde udfyldt det.

- Og så tog tolderen rosen frem og sagde: "Hvad med denne rose? Er det din?" Jeg svarede ja, det er mit, og så svarede hun: "Kan du læse kortet igen og se, om rosen falder inden for nogle af de spørgsmål, du svarede nej til?" Så så jeg det om planter, så jeg svarede "ja, jeg forstår, hvad du vil opnå, og rosen passer inden for kategorien planter", siger hun til Insider.

Hun blev efterfølgende idømt en bøde på de nævnte 1878 australske dollars.

- Hvis jeg havde vidst, at jeg gjorde noget forkert, havde jeg smidt rosen inden ankomst. Jeg havde muligheden, siger hun.

Strenge love

En talsmand for industriministeriet i Australien siger til Insider, at hvis du ikke deklarerer farligt gods eller giver forkerte oplysninger, vil du blive opkrævet et gebyr.

- Alle rejsende, der kommer til Australien, skal være opmærksomme på Australiens biosikkerhedsregler og sanktionerne for ikke at følge dem, siger talsmanden til Insider.