Ramaskrig i befolkningen: Betjente dræbte psykisk syg mand med granat

Skrevet af Mathias Nielsen

103 uger siden

|

27/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere er oprevet over et nyligt dødsfald.

Dagens topnyheder

I Brasilien er der lige nu en alvorlig sag. En række videoer af en 38-årig mand, der bliver kvalt til døde med gas i bagagerummet af en politibil, har torsdag skabt et stort ramaskrig i Brasilien.

Hændelsen fandt sted onsdag i byen Umbaúba i den nordøstlige stat Sergipe. Her blev en mand ved navn Genivaldo de Jesus Santos standset af en færdselspatrulje.

Ifølge billeder, så skulle de to patruljebetjente have tvunget den sorte brasilianer ind i bagagerummet, hvorefter en granat med en ukendt gas blev udløst i køretøjet.

Herefter lukkede de bagklappen ned på Santos' flagrende ben, og lænede sig op af den (bagklappen) indtil manden stoppede med at skrige.

Ifølge Brasiliens føderale færdselspoliti (PRF) blev Santos efter episoden kørt til den lokale politistation. På vejen blev han dog syg, hvorfor han istedet blev sendt til et nærliggende hospital, hvor han blev erklæret død, lyder det i en udtalelse ifølge Reuters, skriver Berlingske.

Santos’ familie hævder dog, at han allerede var død ved ankomsten til hospitalet. Santos blev angiveligt anholdt, fordi han aktivt modsatte sig politiet således at betjentene var nødt til at bruge "immobiliseringsteknikker og instrumenter af mindre offensivt potentiale" mod ham.

Santos var ifølge familien skizofren, hvorfor han ifølge et familiemedlem var blevet nervøs ved standsningen, fordi han havde medicin i lommen.

Det brutale dødsfald har sendt chokbølger igennem Brasilien, hvor dødelig politivold mod især sorte ellers er normal hverdagskost.

Ifølge ngo'en Brazilian Forum of Public Security blev 6416 personer i 2020 dræbt af politiet i Brasilien, hvor der bor godt 212 millioner mennesker.

Næsten 80 procent af ofrene var sorte.

En obduktionsrapport fra det retsmedicinske institut i staten Sergipe har bekræftet, at Genivaldo de Jesus Santos døde af kvælning.

Årsagen bag kvælning er dog ikke fastslået i rapporten, men ud fra hændelsesforløbet kan det sagtens være som følge af granaten.