Den thailandske regering har anbefalet landets borgere at følge en række retningslinjer for Valentinsdag, som blandt andet siger, at man skal bære mundbind under sex og undgå “dybe kys.”
Lige nu læser andre
Par i Thailand er ifølge Ladbible i forbindelse med Valentinsdag blevet opfordret til at udøve “sikker pandemi-sex” ved blandt andet at undgå “ansigt til ansigt sexpositioner.”
Selvom vi herhjemme næsten kan føle, at coronapandemien hører fortiden til, så er Thailand ét af de mange lande, som stadig kæmper en hård kamp mod den verdensomspændende virus, og det sydøstasiatiske land har også haft tildens til at have nogle restriktioner, som mildest talt er strengere end dem, som vi har set herhjemme.
Ifølge Reuters har landet lige nu cirka 14.000 nye smittetilfælde om dagen, hvilket virker ubetydeligt sammenlignet med de 48.170 nye tilfælde af smitte, som Sundhedsstyrelsen har oplyst, at vi har registreret herhjemme.
Især når man tænker på, at Thailands befolkning på næsten 70 millioner mennesker er cirka 12 gange større end befolkningen i Danmark.
Den sydøasiatiske turistmagnet har dog ikke oplevet så mange nye smittede siden d. 29. august sidste år, og lokale medier har samtidig oplyst, at der de sidste 24 timer (12. februar) blev registreret 25 coronarelaterede dødsfald i landet, hvilket er mange efter thailandske standarder.
Den thailandske regering har derfor taget deres forholdsregler, og ifølge Udenrigsministeriet tager landet situationen meget alvorligt og har således indført lokale restriktioner og strenge indrejserestriktioner, ligesom landet er i undtagelsestilstand, hvilket blandt andet betyder, at flere landegrænser er midlertidigt lukkede.
Udover disse tiltag så har den thailandske regering nu også opfordret landets borgere til at tilbringe Valentinsdag på en lidt mindre intim og nærværende måde, end de fleste nok er vant til og havde planlagt.
Sundhedsmyndighederne i landet har nemlig udtrykt bekymring for, at den stigende seksuelle aktivitet på Valentinsdag kan føre til flere smitteudbrud.
“Covid er ikke en seksuel overførbar sygdom, men det er muligt at få Covid gennem ‘tæt-kontakt ånding’ og ved at udveksle spyt,” har direktøren for Bureau of Reproductive Health i Thailand, Bunyarit Sukrat, således udtalt til AFP i fredags.
Han anbefaler derfor, at par taget hjemmetests før en eventuel date, og fraråder “ansigt til ansigt sexpositioner og dybe kys,” ligesom han opfordrer til, at man bruger værnemidler – også under seksuelle akter.
“Hvis det er muligt, kan det hjælpe med at reducere risikoen for Covid, hvis man har mundbind på under sex,” har han således udtalt.