Ritual gik galt: 11 er døde

Skrevet af Mathias Nielsen

117 uger siden

|

15/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Trods lokale advarsler valgte de nu afdøde personer ikke at lytte.

Dagens topnyheder

I Indonesien har man et stort ritual nær havet, som i weekenden skulle udføres.

En gruppe på 24 mennesker fra flere landsbyer, deltog i ritualet i Indonesiens østlige Java-provins på trods af advarsler om at undgå havet, sagde embedsmænd.

Af de 24 deltagere, er 11 af dem nu døde.

De blev taget med af nogle store bølger.

Det lokale ritual involverer svømning i havet lørdag aften, sagde embedsmænd fra Surabaya Search and Rescue Agency.

En to-årig pige var blandt de 13 overlevende ved Payangan-stranden i Jember-distriktet.

De overlevende blev behandlet på en sundhedsklinik.

"En lokal beboer advarede dem om ikke at gå i havet på grund af store bølger, men de ignorerede det," sagde chefredder I Wayan Suyatna ifølge Daily Mail.

Han tilføjede, at 23 af dem blev slæbt i vandet af en pludselig bølge.

Det sidste offer blev fundet søndag eftermiddag.

Indonesiens vejragentur har advaret om potentielt ekstremt vejr og høje bølger i flere regioner, herunder East Java-provinsen.

Den lokale politichef Hery Purnomo sagde til TVOne:

“De var for tæt på havet og kunne ikke redde sig selv, da flodbølgerne kom og fejede dem væk.”

Det er uklart, hvilken slags ritual gruppen udførte, men den blev ledet af en åndelig leder, der overlevede hændelsen og som nu vil blive afhørt, sagde Hery Purnomo.

Regional militærkommandant Batara Pangaribuan sagde, at stranden normalt var bevogtet af vagter og lukket efter mørkets frembrud, men gruppen fandt altså en vej ind på den. 

"Stranden har været relativt stille på det seneste på grund af pandemien, og selvom der er besøgende, ville de bare sidde og ikke svømme på grund af de høje bølger," sagde Pangaribuan.