Familien er i stor sorg.
Lige nu læser andre
Fyrstehuset Oettingen bekræfter, at prins Albrecht af Oettingen-Oettingen og Oettingen-Spielberg er død i en alder af 74 år.
Dødsfaldet blev offentliggjort gennem et opslag til det tyske medie Gala, hvilket Billed-Bladet viderebringer.
Albrecht blev født i München i 1951 som søn af fyrste Alois og grevinde Elisabeth af Lynar.
Han tilhørte en af Tysklands ældste adelsslægter og var både kendt for sin rolle i familien og sit arbejde uden for de traditionelle adelsrammer.
Familie og arbejdsliv
I 1980 giftede han sig med Angela Jank, og parret fik fire børn: Franz-Albrecht, 43, Theresa, 41, Antonia, 38, og Nora, 35.
Læs også
Prins Albrecht læste fysik ved det tekniske universitet i München og indtrådte i 1975 i en ledende stilling i familiens virksomhed, som primært beskæftiger sig med skovbrug og forvaltning af historiske godser.
Det skriver Seoghør.
Arven går videre
Med prinsens død går fyrstedømmet nu videre til sønnen Franz-Albrecht. Dermed får hans hustru, Kleopatra, titlen som prinsesse, oplyser Billed-Bladet.
I et interview med HOLA! fortalte hun for nylig om sine tanker om rollen og forventningerne, der følger med:
“Jeg ved, at titler nogle gange kan være en hindring og begrænse mulighederne på grund af fordomme,” sagde hun og tilføjede, at hendes fokus fortsat vil være på personlig udvikling og selvstændighed.
Et farvel til en respekteret fyrste
Læs også
Prins Albrecht efterlader sig et fyrstehus med lange traditioner og en familie, der nu står midt i et generationsskifte.
Hans mangeårige engagement i både familien, erhvervslivet og forvaltningen af slægtens værdier bliver fremhævet i de første mindeord.