Rusland opgiver Tjernobyl: "De er rejst i to kolonner"

Skrevet af Mathias Nielsen

01/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Russiske styrker har forladt Tjernobyl.

Dagens topnyheder

Kort inde i invasionen overtog russiske styrker atomkraftværket Tjernobyl, som eksploderede i april 1986.

Der har været kampe og en enkelt eksplosion omkring kraftværket, hvilket hurtigt skabte bekymringer om et eventuelt stråleudbrud.

Siden da har russerne altså haft belejret området, men det har man nu valgt at stoppe med.

Torsdag kunne det statslige atomselskab, Energoatom i Ukraine meddele, at russiske styrker nu havde trukket sig fra Tjernobyl.

Årsagen er angiveligt netop frygten for stråling, lyder det fra selskabet.

Statsejet Energoatom sagde, at ukrainske medarbejdere ved værket tidligere torsdag havde markeret, at russiske styrker planlagde at forlade territoriet. 

“Oplysningerne er bekræftet, at besætterne, som beslaglagde Tjernobyl-atomkraftværket og andre faciliteter i udelukkelseszonen, er rejst i to kolonner mod den ukrainske grænse til Republikken Hviderusland," hedder det i en erklæring fra Energoatom ifølge Mirror.

Angiveligt skulle et lille antal russiske tropper være blevet i Tjernobyl, men det er ikke specificeret hvor mange der er tale om.

Russiske styrker har også trukket sig tilbage fra den nærliggende by Slavutych, hvor de fleste af arbejderne ved Tjernobyl bor.

I et separat online-indlæg sagde Energoatom, at den russiske side formelt havde indvilliget i at give Ukraine ansvaret for at beskytte Tjernobyl tilbage.

Der har ikke været nogen umiddelbar kommentar fra de russiske myndigheder om tilbagetrækningen. De har dog tidligere afvist, at deres styrker har sat atomanlægget i Ukraine i fare.

Energoatom sagde også, at man havde bekræftet oplysninger om, at russiske tropper havde bygget befæstninger, herunder skyttegrave i den såkaldte Røde Skov - den mest radioaktivt forurenede del af zonen omkring Tjernobyl.