Sandt drømmejob: Se Netflix i sengen hele dagen og tjen 211.000 kroner

Skrevet af Nicolai Busekist

17/10/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lyder en dagligdag i sengen med Netflix som en drøm? Nu kan du blive betalt for det

Dagens topnyheder

Hvis du kan lide tanken om at slappe af og se Netflix i sengen hele dagen, er dette job en sand drøm for dig. Her kan du nemlig blive betalt for at gøre netop dét.

Det er det luksuriøse sengefirma Crafted Beds, der tilbyder dette. De har nemlig åbnet op for ansøgninger til jobbet som madrastester. Det skriver Ladbible.

Er du den heldige, der ender med at score dette job, kan du se frem til en årsløn på 24.000 pund. Det svarer til 211.000 kroner om året, for at ligge i sengen og se Netflix hele dagen.

Naturligvis kræver jobbet en kende mere end dét, men den væsentligste opgave er at ligge i sengen. Det er et job, der er blevet skabt for at sikre, at virksomhedens kunder får den bedste madras, de kan.

Jobbet er et fuldtidsjob på 37 timer om ugen, hvor du skal teste en ny madras hver uge, tage notater og vurdere, hvor behagelige hver af disse madrasser er.

Det betyder, at du kan tage en lur, hvis du ønsker. Du kan dog også blot ligge i sengen og se Netflix. Det er helt op til dig selv, hvordan du vælger at teste madrasserne fra Crafted Beds.

"Vi er ekstremt glade for at tilbyde denne rolle, da kundetilfredsheden betyder alt for os," siger Brian Dillon, der er marketingchef i Crafted Beds.

"Selvom vi har fantastiske anmeldelser fra vores nuværende kunder, vil vi sikre, at dette fortsætter, og at ansætte en madrastester er en del af denne strategi. Denne rolle vil være en integreret del af Crafted Beds-holdet."

Madrastesteren kan arbejde hjemmefra, og den madras, der skal testes hver uge, vil blive sendt direkte til dig. Derfor behøver du ikke engang at stå ud af sengen om morgenen, for at gå på arbejde.

Der stilles dog et krav om, at du kan arbejde i Storbritannien. Dertil er det også et krav, at du kan teste madrasserne uden afbrydelse.

Derudover er det også et krav, at du er god til at skrive engelsk, da du hver uge skal skrive en fyldestgørende anmeldelse af madrassen. Hvis du mener, du er den rette person til jobbet, kan du søge hos Crafted Beds lige her.