Sara ville have lavet prøver, men læger mente det var unødvendigt: Prøvernes svar var chokerende

Skrevet af Nicolai Steinicke

24/01/2023
Foto: Privat
Foto: Privat
Sara Ofstad (22) fortæller, at hun som 21-årig måtte kæmpe for at få en celleprøve, da flere læger skulle have ment, at det var unødvendigt.

Dagens topnyheder

“Når man er fyldt 25, opfordres man gennem kampagner til at tjekke sig selv, og at det redder liv. 

“Men er man under 25 år, bliver man dømt og føler sig som en byrde, når man kun beder om bekræftelse på, at man ikke har kræft,” siger Sara Ofstad til Dagbladet.

Hun tænker ofte på, hvad der kunne være sket, hvis hun ikke havde taget initiativ til at tjekke sig selv.

Sara havde længe kæmpet med smerter og uregelmæssig menstruation, og ønskede at komme til bunds i årsagen.

I 2021 mødte hun op på den praktiserende læges kontor og ville tage en celleprøve, men det skulle ikke blive nemt som 21-årig.

Lægen mente det var unødvendigt i hendes alder, fordi eventuelle celleforandringer var almindelige for unge, og at det plejede at ændre sig tilbage og være ufarligt.

Lægen begrundede det yderligere med, at det ville være unødvendige ressourcer at bruge.

Til sidst fik hun taget prøver, og svarede viste celleforandringer. Så Sara besluttede sig for at få taget en biopsi, en test, hvor vævet undersøges nærmere. Men igen blev hun mødt med modstand.

“Gynækologen syntes, det var fuldstændig absurd, at jeg skulle tage en biopsi af celleforandringer, der kan trække sig naturligt tilbage,” fortæller Sara.

Efter biopsien kom endnu et telefonopkald med et testsvar: der var fundet en alvorlig grad af celleforandringer, og Ofstad måtte fjerne en del af livmoderhalsproppen for at forhindre, at den udviklede sig til livmoderhalskræft.

Den 22-årige føler, at hun har mistet en del tillid til sundhedsvæsenet, når hun nu skal fortsætte processen endnu en gang, til en ny undersøgelse i februar.