Se de vilde billeder: 5000 myg stikker mand

Skrevet af Julie Møller

02/10/2020
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Det kræver viljestyrke ikke at klaske til, når tusindvis af myg angriber din krop. Det kan en mand fra Australien skrive under på.

Dagens topnyheder

Det kræver viljestyrke ikke at klø i et myggestik. Forestil dig så følelsen, hvis du har ladet 5000 myg gå amok på din krop.

Det er virkeligheden for den Melbourne-baserede entomolog Perran Ross. Hans arbejde går ud på at kontrollere spredningen af dengue, zika og andre vira, der spredes af myg, skriver Ladbible. 

Den vigtigste måde er ved at injicere en bakterie kaldet wolbachia i ægget fra en bestemt myggeart. Gulfebermyg er en stikmyg kendt for at være alvorlig smittebærer og kan overføre flere sygdomme. Denne type af myg har ikke en naturlig forekomst wolbachia i sin krop, og dette er den primære art, der overfører dengue. 

For at holde hun-myggene i live for at lægge flere æg, skal de fodres. Den nemmeste måde er ved at give dem blod, dette gøres manuelt, og det er her, at Perrans arm kommer ind i billedet.

Så er der mad!

Han stikker sin arm ind i en boks, hvorefter ‘buffeten’ er åben.

"Oprindeligt var det meget svært at modstå trangen til at ryste dem af og klaske dem, men nu er jeg meget mere vant til det. Det tager kun et par minutter for en myg er færdig med at suge, men jeg lader normalt min arm være i der i ca. 10-15 minutter for at give dem alle en fair chance. Jeg fodrer normalt omkring 250 hun-myg ad gangen, inden jeg går videre til den næste gruppe,” forklarer han.

Blot ved at kigge på billederne får de fleste lyst til at kradse og klø, og det har også krævet viljestyrke for Perran Ross at holde nallerne i ro.

“Da jeg fodrede myg for første gang, kunne jeg ikke stoppe med at kradse, og mine arme kløede i mere end en måned," men nu ruller ‘han bare ned på ærmet og prøver ikke at tænke på det."

I et tweet fra den 7. maj i år skriver Perran Ross, at han den dag stak rekord.

“5000 hun-myg blev fodret og 16 ml blod er gået tabt.”

Mens mange nok ikke en gang ville overveje at stikke armen ind i sådan en boks, så ser Perran anderledes på det.

"Det er en lille pris at betale for forskning, der forhåbentlig vil forbedre millioner af menneskers liv,” konstaterer han.