Skole ramt af skandale: Bebrejder 14-årig pige for sin egen voldtægt

Skrevet af Nicolai Busekist

20/04/2021
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En skole bebrejder en 14-årig pige for at have været 'uagtsom', efter at hun blev 'voldtaget af en medstuderende i en trappeopgang'.

Dagens topnyheder

En 14-årig pige hævder, at hun blev voldtaget og kvalt af sin mobber i en trappeopgang på skolen. Nu får hun skylden for voldtægten af skolens advokater, der mener, at hun var 'uagtsom'.

Det skriver Daily Mail.

Det har fået studerende og forældre til at protestere foran New Rochelle High School i Westchester County, New York. Det skete lørdag, hvor skolens svar i sagen blevet afsløret.

Ofret blev grebet om halsen og ført ind i en trappeopgang, hvor hun blev voldtaget og kvalt. Overgrebet fandt sted den 4. marts 2020, og gerningsmanden var en dreng, der tidligere havde mobbet hende.

Alt dette skete, mens den 14-årige pige skreg 'Nej', afslører retsdokumenterne ifølge Daily Mail. Trappeopgangen var overvåget af et sikkerhedskamera, der fangede optagelser af overgrebet.

Den mistænkte blev arresteret af det lokale politi få dage efter den påståede voldtægt. Han er dog blevet anklaget som ungdomsforbryder, hvorfor hans dokumenter er forseglet, fortalte politiet i New Rochelle.

Det påståede offer og hendes mor sagsøger nu skoledistriktet for en uspecificeret erstatning.

Skolens advokater sagde i forbindelse med retssagen, at skolen ikke udviste uagtsomhed og ikke var skyldige.

'Der var desuden medvirkende uagtsomhed, antagelse af risiko, medvirkende og/eller skyldig adfærd, der kan tilskrives sagsøgerne," skrev skolens advokater.

Den mistænkte gerningsmand fulgte offeret til time efter overgrebet, hvor de passerede en sikkerhedsvagt, der ikke sagde noget, sagde offerets familie i retsdokumenterne, der blev indgivet den 11. marts i år.

Offeret og den mistænkte havde, ifølge retsdokumenterne, en historie med hinanden. Det hævdes nemlig, at den mistænkte havde mobbet offeret i mere end to år, men skolen greb aldrig ind eller hjalp.

Skolens modsvar udløste en protest fra et større antal forældre og studerende, der lørdag protesterede foran New Rochelle High School.

Her gav de udtryk for deres vrede og havde medbragt skilte, hvorpå der stod 'Stop med at bebrejde offeret'.

"De sagde, at det er den 14-årige piges skyld, selvom drengen havde en fortid. De vidste det," sagde Lily Benedict, der er studerende på skolen, til News12.

"I stedet for at bruge penge på advokater, for at forsvare sig selv, kan de måske bruge dem på at uddanne sikkerhedsvagter," sagde Lily Benedicts mor, Kim Benedict.

"Han skal udvises fra skolen for at have overfaldet en studerende, og sandsynligvis også i ungdomsfængsel, for det er, hvad der sker i den virkelig verden. Du kommer i fængsel for at voldtage nogen," sagde studerende Iyla Blough.