Skuespiller falder om og dør på stedet under optagelser

Skrevet af Henrik R

02/08/2021
Midt under optagelserne faldt hovedrolleindehaveren om og mistede livet på stedet.

Mest læste i dag

Der var liv og glade dage på optagelserne til filmen ‘Treasure Valley’, men med et trylleslag blev der vendt op og ned på det hele.

Skuespilleren Jay Pickett faldt nemlig om og døde på stedet midt under optagelserne. Det fortæller filmens producer, Travis Hills på Facebook.

Jay Pickett blev 60 år.

Foto: Commons.Wikipedia

Jay Pickett der er en stor sæbeoperastjerne var hovedrolleindehaver i filmen, ligesom han også var både forfatter, producent og skaber af filmen.

Hans liv stod dog ikke til at redde trods desperate forsøg på genoplivning.

“Mange af jer har allerede hørt om tragedien, der skete for to dage siden. Jay Pickett, vores hovedrolleindehaver, forfatter, producent og skaberen af denne film, døde pludseligt, mens vi var var ved at gøre klar til at optage en scene,” lyder det fra filmens producer, Travis Hills.

Ifølge produceren er der endnu ikke klarlagt en dødsårsag, men det lader til at have været et hjertestop.

Det vides heller ikke, om produktionen af filmen vil komme til at blive genoptaget.