Spanien beder danskerne om at forberede deres ferie: 'Vi åbner for turister i juli'

Skal du til Spanien i år? Nu bliver det muligt at planlægge din rejse. Foto: Shutterstock

Spanien har planer om at åbne sine grænser for udenlandske turister i juli. Barer, restauranter og hoteller har fået besked på at forberede sig til genåbning om få dage.

Spaniens premierminister har udtalt, at der vil være en turistsæson i Spanien her til sommer. Landet vil åbne sine grænser for udenlandske feriegæster i juli måned.

Pedro Sánchez fortalte personer i restuarations- og hotelbranchen, at de skulle forberede sig på at åbne i tide til sommerens højsæson, som nu planlægges til juli måned.

Læs også

13 år i fængsel: Smuglede 107 nedfrosne, truede skildpadder i sin kølebil

Ifølge den spanske premierminister skal branchen allerede forberede sig på at genoptage deres forretning om et par dage.

Pressemeddelelse til udenlanske turister

Da turisme er en af de vigtigste indtægtskilder for Spanien, har nedlukningen af Europa været en økonomisk katastrofe. Derfor har premierministeren haft travlt med at få kontrol over coronavirussen, så landet igen kan modtage de mange millioner turister, der hvert år valfarter det Spanien.

I en pressemeddelelse rettet til udenlandske turister har premierministeren udtalt. "Fra nu af kan udenlandske turister planlægge deres ferier i vores land. Vi vil garantere, at turister ikke løber nogen risiko, og at de ikke medfører nogen risiko for Spanien."

Genåbningen af Spanien kommer efter, at smitteraten i landet er faldet markant. Den ligger i øjeblikket på 0,2, og selvom man forventer at den vil stige ved en genåbning af landet, så er premierministeren sikker på, at man kan holde sygdommen i skak, selvom der åbnes for turister og brancher, som normalt samler mange folk på små områder.

Selvom Spanien nu inviterer turister til at planlægge deres rejse til landet, så skal man ikke regne med at kunne komme afsted før juli. Lige i øjeblikket har Spanien en 14-dages karantæneperiode for alle udlændinge, der kommer ind i landet.

Den forventes at blive ophævet inden længe.

Læs også

Professor: Behandlings-gennembrud mod coronavirus

 

 

Top partnere


Modtag uforpligtende lånetilbud fra 8 banker på Samlino.dk helt gratis. Prøv i dag på Samlino.dk/laan

Dagens Gossip