Sportsstjernes mareridt: Fandt sin ni måneder gamle baby i blodpøl

Skrevet af Nicolai Busekist

13/03/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Sportsstjernen har gennemgået et sandt mareridt, som er noget enhver forælder frygter at opleve.

Dagens topnyheder

Den 6. marts fandt den kendte NFL-spiller Ryan Switzer sin blot ni måneder gamle søn i en pøl af sit eget blod. Han skyndte sig derfor at få bragt sin lille søn til det nærmeste hospital, hvor han gennemgik en større operation og fik hele tre blodtransfusioner. 

Det skriver det amerikanske medie TMZ

På hospitalet gjorde lægerne et desperat forsøg på at finde ud af, hvad der var årsagen til, at den lille dreng, der har navnet Christian, pludselig blødte på så voldsom vis. De fandt ikke årsagen, men besluttede to af operere ham den 7. marts. 

Og ikke nok med, at NFL-stjernen måtte se sin søn vågne i en pøl af sit eget blod, så blev hans ni måneder gamle søn også testet positiv for coronavirus, da han var indlagt på hospitalet. 

Lille Christians forældre var naturligvis chokerede. Særligt som følge af, at han fortsatte med at have episoder, hvor han blødte. Derfor bad forældrene offentligt om 'bønner for deres lille baby'.

Foto: Privat

Mandag den 8. marts begyndte Christian heldigvis at være i bedring. Han var stoppet med at hoste blod op, hvilket også fik lægerne til dagen efter at vurdere, at hans tilstand var stabil nok til, at han nu kunne komme hjem med sine forældre.  

"Vi fik ingen klar svar på, hvad der var sket. Men at se ham sove igennem natten uden at blød og vågne i et legesygt humør, betyder at vores bønner er blevet hørt," har Christians far Ryan Switzer efterfølgende udtalt.

Onsdag morgen delte han dog en video af den lille dreng, der tydeligt var i bedring. I videoen kunne man nemlig se ham smile og lege rundt på gulvet i deres hjem.