Stigende bekymring for børns mentale helbred i forbindelse med jævnlig test

Skrevet af Mathias Madsen

25/01/2022
Australske forældre har udvist stor bekymring for deres børns mentale helbred efter, at regeringen har fremlagt en plan for at få børnene tilbage i klasselokalerne, som involverer to ugentlige antigentests.

Dagens topnyheder

Den australske stat, New South Wales (NSW), som er den folkerigeste og ældste stat i landet, har netop offentliggjort, at børn i staten kan vende tilbage til fysisk undervisning i klasselokalerne på trods af den stigende smitte med omikronvarianten. 

Sammen med den glædelige nyhed har regeringen dog også offentliggjort planen, som gør det muligt, og her er der tiltag, som mange forældre bestemt ikke synes om. Det skriver Ladbible.

Det britiske medier skriver således, at børn i den australske stat skal gennemgå to regelmæssige antigentests om ugen, når de begynder i skole igen i starten af dette år. 

Cirka seks millioner testkits er således blevet distribueret til offentlige, katolske og private skoler rundt om i staten, og forældre skal sammen med skolen organisere tidspunkter, hvor de henter testene. Antigentestene skal nemlig foregå i det private og udføres af forældrene på børnene, inden de bliver afleveret i skole. 

Mange forældre har nu ytret deres bekymringer omkring de jævnlige tests negative indvirkning på deres små guldklumpers mentale helbred, og en australsk mor ved navn Nicole har således skrevet følgende på NSW Healths facebookside ifølge News Corp: "Ikke tale om, at jeg skal teste mine børn rutinemæssigt. Prøver i at traumatisere dem? Det her vil skabe mentale helbredsproblemer." 

I den forbindelse tilføjede en anden bekymret forældre: "Det er traumatiserende for mine autistiske børn hver gang. Ingen forberedelse for børn med handicap. Det er uhørt."

Flere forældre har desuden påpeget, at systemet er ubrugeligt, da skolerne ikke har nogen chance for at opretholde, at forældrene rent faktisk tester deres børn og ikke blot viser en test, som de eventuelt selv har taget, og en forældre har således udtalt:

"Hvordan kan i bevise, at børnene udfører testen? Jeg hører folk sige, at de ikke tester deres børn. Hvordan kan vi vide, at de ikke udførte testen på dem selv og ikke deres børn?"

NSWs undervisningsminister, Sarah Mitchell, har til det udtalt, at systemet ikke er skudsikkert, og at de har baseret det på en forventning om, at folk er ærlige, således alle kan støtte op om en sikker skolegang trods omikronsmitten. 

"Jeg er fortrøstningsfuld med planlægningen og det arbejde, som vi har udført," har ministeren således udtalt og fortsatte: "Der vil være bump på vejen. Vi vil få elever, som må sygemeldes. Det bliver ikke et normalt år. Alternativet er, at vi holder skolerne lukkede, og det er der ikke nogen, der ønsker."

Det er desuden blevet anbefalet, at børn over tre år bærer mundbind, når de er på skolen for at mindske risikoen for smitte.