Stor lufthavn lukket midlertidigt: Aktivister limede sig fast til landingsbanen

Skrevet af Nicolai Steinicke

25/11/2022
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En gruppe klima aktivister skabte kaos i en lufthavn efter at de var brudt ind på grunden og limede sig fast til landingsbanen.

Dagens topnyheder

Klima aktivister fra gruppen Letzte Generation (oversat Sidste Generation) fik lukket landingsbanen i Berlins lufthavn Brandenburg Airport.

Det fik 13 fly i luften til, at lande i nærliggende lufthavne, og fik fem fly aflyst, som skulle have lettet fra Brandenburg lufthavn, som gjorde, at 750 passagere måtte blive på jorden.

Sidste Generation streamede deres klima aktion på sociale medier, og optagelser viser, at de klipper sig igennem et hegn ind til lufthavnen.

I en anden video, kan man se, at de limer sig fast til landingsbanen.

“Fly er ikke et transport for normale mennesker. 80 procent af folk er aldrig taget nogle steder med fly.” Skriver gruppen på sociale medier.

"Kun en meget velhavende procent er ansvarlig for [de] emissioner forårsaget af flytrafik."

Gruppen skrev også, at en 70-årig gammel mand var med i det, og deltog i protesten.

En talsmand for lufthavnen fortæller, at aktivisterne var kommet ind i lufthavnen fra den nordlige og den sydlige side.

Politiet har aktivisterne i varetægt, tilføjede talsmanden.

Nogle af de fly der var nødsaget til, at lande i andre lufthavne, landede i Leipzig, Hanover og Dresden.

Gruppen Sidste Generation skrev, at ‘dette var kun begyndelsen’, efter at de havde formået at lukke lufthavnen i to timer.