Forside Udland Stor russisk radiokanal spillede pludselig ukrainsk nationalmelodi og anti-krigsmusik

Stor russisk radiokanal spillede pludselig ukrainsk nationalmelodi og anti-krigsmusik

Stor russisk radiokanal spillede pludselig ukrainsk nationalmelodi og anti-krigsmusik
Foto: Shutterstock

Pludselig kunne lyttere på én af Ruslands største radiokanaler høre ukrainske sange og sange om fred i stedet for det sædvanlige russiske propaganda.

Lige nu læser andre

Ruslands invasion af Ukraine har nu varet i mere end 100 dage, og i alle disse dage har propaganda fyldt nyhedsstrømmen i især Rusland. 

Landet har forbudt vestlige medier og journalister og indført strenge krav for, hvad russiske medier publicerer.

Derfor undrede lytterne sig formentlig også, da den russiske radiokanal, ‘Kommersant FM’ – som hører til den politisk og økonomisk fokuserede avis af samme navn – pludselig begyndte at spille ukrainsk nationalmusik. 

Årsagen til den pludselige ændring i ‘genren’ var ifølge BBC’s Rusland-specialist, Francis Scarr, at radiokanalen var blevet hacket af ukendte gerningsmænd. 

Læs også

Det har han skrevet i et opslag på Twitter, hvor han desuden delte et link til radiokanalen. Se opslaget herunder:

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Senere delte Scarr endnu et opslag, hvor han skrev: “Midt i et nyhedsindslag for kort tid siden begyndte den patriotiske ukrainske sang ‘Ой у лузі червона калина’ at spille.”

Sangens titel betyder direkte oversat: “Oh, den røde kvalkved på engen,” og sangen er én af Ukraines nationalmelodier. 

Sangen blev afbrudt efter noget tid, men The Insider nåde at optage afspilningen, som kan høres herunder:

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Radiokanalens chef, Alexey Vorobyov, har siden bekræftet til TASS, at radiokanalen blev hacket. 

“Vi blev virkelig hacket. Teknikere er lige nu ved at efterforske angrebets oprindelse,” har han således udtalt. 

Udover den ukrainske nationalmelodi blev også sangen ‘We Don’t Need War (red. Vi har ikke brug for krig)’ af det russiske rockband ‘Nogu Svelo’ afspillet.

Det har Vorobyov bekræftet.

 

Læs også

Ads by MGDK