Storby rystet efter vanvidsfund: 'Alle vidste, at han gik derind og aldrig kom ud igen'

Skrevet af Mathias Busekist

27/01/2024
Foto: NY Gov
Foto: NY Gov
Han trådte ind i lejligheden, men han kom aldrig ud igen.

Dagens topnyheder

Parterede rester af den forsvundne 39-årrige man, blev fundet i en fryser efter New York City Police undersøgte en lejlighed i Flatbush-kvarteret i New York Citys sydlige Brooklyn-område.

Ligresterne havde ifølge B.T. ligget i fryseren siden september.

Politiet har i samme ombæring bekræftet, at dets 45-årige beboer er blevet anholdt samt varetægtsfængslet for at have skjult liget.

Hun nægter sig dog skyldig og skylder i stedet skylden på sin samlever, som angiveligt skulle have haft en strid om narko med den 39-årige Kawsheen Gelzer, som altså kulminerede med drabet på ham.

Problemet er bare, at kvindens mand sidder dog allerede fængslet i en sag om identitetstyveri og er ikke sigtet for drabet.

For beboerne i opgangen kommer fundet af den parterede mand i lejligheden på fjerde sal tilsyneladende ikke som den helt store overraskelse.

"Alle i bygningen vidste det. Alle vidste, at han gik derind og aldrig kom ud igen. Vi snakkede alle sammen om det,« fortæller en af lejerne i opgangen på Nostrand Avenue til New York Post.

Forud for sin død havde Kawsheen Gelzer ifølge naboerne af og til fået lov til at overnatte i lejligheden.

Han var kendt som narkohandler og havde ifølge politiet også flere gange været i fængsel for seksuelt misbrug af børn.

Da politiet fandt hans parterede lig, var fryseren tapet til, og lejlighedens beboer forsøgte angiveligt at forhindre betjentene i at få adgang til den. 

Samme oplevelse havde nogle af beboerne i opgangen haft, når de på det seneste havde været på besøg hos kvinden i lejligheden.

"Jeg måtte komme ind i hendes lejlighed, men ikke i hendes køkken. Man måtte ikke komme ud i køkkenet, men gerne på badeværelset," fortæller en nabo.