Store mængder energidrik gav 21-årig dreng hjertesvigt

Skrevet af Nicolai Busekist

16/04/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 21-årige studerende har oplevet hjertesvigt, fordi han i en længere periode havde indtaget store mængder energidrik dagligt.

Mest læste i dag

En 21-årige universitetsstuderende udviklede hjertesvigt og var indlagt på intensivafdeling, efter at have haft et 'overdrevent' forbrug af energidrik. Det skriver Daily Mirror.

Manden drak fire 500 ml-energidrikke om dagen i to år, hvilket resulterede i, at han måtte behandles for hjertesvigt på hospitalet, ifølge BMJ Case Report.

Den unge mand havde brug for intensivbehandling og var så syg, at lægerne overvejede, om der var behov for en organtransplantation. Han søgte først hjælp, efter at have lidt af åndenød og vægttab i op mod fire måneder.

Blodprøver, scanninger og EKG-aflæsninger afslørede, at han havde både hjerte- og nyresvigt. Hans nyresvigt var dog knytte til en langvarig og tidligere ikkediagnosticeret tilstand.

"Vi rapporterer et tilfælde af alvorlig biventrikulær hjertesvigt, der potentielt er relateret til overdrevet forbrug af energidrik hos en 21-årig mand," skriver forfatterne fra Guy's and St Thomas' NHS Foundation Trust i rapporten.

De skriver, at den unge mand ikke havde nogen anden medicinsk historie end det overdrevne indtag af energidrik. Derudover fremhæver de, at hver af de fire dåser, som han drak på daglig basis, har et indehold på 160 mg koffein.

Lægerne, der behandlede ham, overvejede en række forskellige diagnoser, men konkluderede til sidst: "Energidrik-induceret kardiotoksicitet blev anset for at være den mest sandsynlige årsag."

Forfatterne fortæller, at han i tre måneder forud for hans indlæggelse på hospitalet var ude af stand til at varetage sine studier på universitetet, som følge af hans sløvhed og følelse af dårligt helbred.

Han tilbragte 58 dage på hospitalet, hvilket omfatter en periode på intensivafdelingen, som den unge mand selv har beskrevet som 'traumatiserende'.

"Denne rapport føjer til den voksende bekymring i litteraturen om de potentielle kardiotoksiske virkninger af energidrikke," skriver de i rapporten.

Patienten, som har ønsket at være anonym, tilføjede sine egne tanker til rapporten, og opfordrede til, at der skulle være flere advarselsmærkater på energidrikkene.

"Da jeg drak op til fire energidrikke om dagen, led jeg af rystelser og hjertebanken, hvilket forstyrrede min evne til at koncentrere mig om daglige opgaver og mine studier på universitetet," lyder det.

"Jeg led også af svær migræne, som ofte ville forekomme i de perioder, hvor jeg ikke drak energidrik. Dette begrænsede også min evne til at udføre daglige opgaver, og endda afslappende aktiviteter som at gå i parken eller gå en tur."

"Jeg blev til sidst indlagt på intensiv. Denne oplevelse var ekstremt traumatiserende."

"Jeg synes, der skal være mere opmærksom på energidrikke og konsekvenserne af deres indhold."