Stort chok: Kæmpe møbelkæde konkurs

Skrevet af Henrik R

55 uger siden

|

25/04/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den måske mest kendte møbelkæde har kastet håndklædet i ringen.

Dagens topnyheder

Møbelkæden Bed Bath & Beyond har indledt et ophørsudsalg efter at have indgivet konkursbeskyttelse. Det skriver amerikanske CNN.

Den kendte amerikanske møbel- og indretningsforretning Bed Bath & Beyond har søndag ansøgt om konkurs efter en række udfordrende år.

Ansøgningen blev indsendt til USA's Konkursret i virksomhedens hjemstat, New Jersey.

Bed Bath & Beyond var tidligere en del af den prestigefyldte Fortune 500-liste over USA's største virksomheder.

Men i de seneste år har virksomheden haft vanskeligheder med at tilpasse sig en usikker økonomi præget af onlinehandel.

Så sent som i 2022 lukkede Bed Bath & Beyond 150 af sine butikker i hele USA. I januar i år styrtdykkede aktiekursen, da virksomheden advarede om muligheden for at måtte ophøre driften.

Dengang forventede Bed Bath & Beyond et tab på 386 millioner dollar (2.6 milliarder kroner) i det netop afsluttede kvartal.

Bed Bath & Beyond har aktiver og gæld mellem én og ti milliarder dollars.

"Tak til alle vores trofaste kunder. Vi har truffet den svære beslutning at lukke driften," står der i en meddelelse på virksomhedens hjemmeside.

Sue Gove, administrerende direktør i virksomheden, siger, at de i den nærmeste fremtid vil fokusere på at maksimere den resterende værdi for aktionærerne.

"Millioner af kunder har stolt på os gennem nogle af livets største øjeblikke - fra college-start til bryllupper, flytning og børnefødsler," udtaler hun.

Virksomheden har stadig 360 Bed Bath & Beyond-forretninger samt 120 butikker under BABY-brandet.

Bed Bath & Beyond blev grundlagt i 1971 og havde butikker i samtlige amerikanske stater samt Puerto Rico, Canada og Mexico.