Kamille Isaksen
En tidligere markant støtte af præsident Vladimir Putin har vendt sig mod det system, han selv har forsvaret.
I takt med at krigen i Ukraine trækker ud, og presset på det russiske samfund vokser, bliver sprækkerne i den offentlige loyalitet over for Kreml stadig tydeligere.
Flere stemmer begynder at bryde med den officielle linje, og kritik, som tidligere var utænkelig, finder i stigende grad vej til offentligheden.
Nu føjer endnu en opsigtsvækkende historie sig til rækken.
En tidligere markant støtte af præsident Vladimir Putin har vendt sig mod det system, han selv har forsvaret.
Ilya Remeslo, der i årevis var kendt som en ihærdig pro-Kreml-blogger, har efter sin løsladelse fra en psykiatrisk klinik taget skarpt afstand fra den russiske regering.
På sin Telegram-kanal gør han det klart, at han ikke længere kan genkende det Rusland, han tidligere støttede.
Det skriver mediet UAWIRE.
Et opgør med fortiden
Ilya Remeslo beskriver sin kovending som en konsekvens af dybe forandringer i landet.
Han mener, at det Rusland, han bakkede op om i perioden fra 2014 til 2021, i realiteten er forsvundet.
Ifølge ham var situationen dengang præget af større stabilitet, mindre censur og fravær af en fuldskalakrig.
I sine udtalelser understreger han, at hans tidligere loyalitet var knyttet til en stat, som ikke længere eksisterer i sin oprindelige form.
Derfor føler han sig heller ikke længere forpligtet til at støtte præsidenten eller det nuværende styre.
Hans udmelding markerer et markant brud med hans tidligere rolle, hvor han ofte deltog i offentlige angreb på kritikere af regeringen.
Frygt og voksende utilfredshed
Ilya Remeslo retter samtidig en kritik mod det klima, han mener præger Rusland i dag.
Han peger på, at mange med tilknytning til systemet ønsker at ytre sig kritisk, men holder sig tilbage af frygt for retsforfølgelse eller sociale konsekvenser.
Hans egen indlæggelse på en psykiatrisk klinik har vakt opsigt og ført til spekulationer om, hvorvidt kritikere i stigende grad bliver mødt med pres.
Sagen har været genstand for debat i russiske medier og blandt internationale observatører.
Samtidig bliver Remeslos udmelding tolket forskelligt. Nogle ser den som et tegn på interne spændinger, mens andre afviser den som et enkeltstående tilfælde.
Uanset fortolkningen bidrager historien til et billede af et samfund, hvor loyaliteten ikke længere er så entydig, som den tidligere har været.
