93-årige Oskar Gröning er kendt som bogholderen fra Auschwitz, og i dag starter retssagen mod ham i Tyskland, hvor han er tiltalt for medvirken til 300.000 drab.
Den tidligere SS-soldat arbejdede som vagt i koncentrationslejren, og ifølge anklagemyndigheden var han ansvarlig for at registrere de nyankomne fangers ejendele.
Det ventes at en del overlevende fra lejren vil møde op og overvære retssagen.
Læs også: Handlede hos Coop: Fik kvittering med nazi-hilsen
- Mange af de overlevende, der er sagsøgere i sagen, sætter deres fødder på tysk jord igen for første gang siden naziregimets fald, siger vicepræsidenten den Internationale Auschwitz Komite, Cristoph Heubner, til NBC News.
Retssagen mod den 93-årige kommer 70 år efter den verdensberømte koncentrationslejr blev befriet af allierede styrker.
63 overlevende er med-sagsøgere, og det forventes at omkring 30 af dem vil møde op i retten i byen Lüneburg, der ligger syd for Hamburg.
- Han hjalp nazi-regimet økonomisk, og han støttede de systematiske drab, står der i tiltalen, ifølge AP.
Den 93-årige frivillige SS-soldat kom til Auschwitz i 1942, og han er sigtet for forbrydelser sket mellem maj og juni 1944, hvor 300.000 jøder blev gasset ihjel i lejren.
Oskar Gröning står til 15 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig.
Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: