Bliv indenfor, lyder opfordringen fra politiet.
Lige nu læser andre
Politiet i den australske delstat New South Wales arbejder torsdag med en alvorlig sag i den lille by Lake Cargelligo. Tre personer er fundet døde efter meldinger om skud affyret i et boligområde.
Hændelsen blev anmeldt omkring klokken 16.40 lokal tid, da politi og redningstjenester blev kaldt til Walker Street. Oplysninger fra myndighederne peger på, at to kvinder og en mand har mistet livet. Yderligere person er bragt til hospitalet i alvorlig, men stabil tilstand.
Det skriver B.T.
Område afspærret
New South Wales Police har afspærret et større område og beder beboere holde sig indendørs, mens efterforskningen står på.
“Offentligheden opfordres til at undgå området, og lokale beboere opfordres til at blive inden døre,” lyder det i en meddelelse fra politiet.
Læs også
Ifølge politiet undersøges meldinger om affyrede skud, og arbejdet med at klarlægge hændelsesforløbet er i gang. Oplysninger om motiv eller mulig gerningsmand er endnu ikke offentliggjort, og The Guardian skriver, at gerningspersonen fortsat ikke er anholdt.
Lokal opfordring til ro
Lokalpolitikeren Roy Butler har på sociale medier kommenteret situationen.
“Det er en forfærdelig situation, og den er stadig i gang, så vi har ikke meget information. Mine tanker går til ofrene og deres familier,” skrev han tidligt torsdag.
Senere opfordrede han beboerne til fortsat at blive inden døre, indtil politiets anbefaling ændres.