Tragisk fund: 2-årig livløs i skraldespand

Skrevet af Henrik R

15/06/2020
Dette er et modelfoto, og ikke skraldespanden, som drengen blev fundet i. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Dette er et modelfoto, og ikke skraldespanden, som drengen blev fundet i. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
En mor meldte sin søn savnet, da den 2-årige dreng angiveligt skulle være forsvundet fra et offentlig toilet. Tingene forløb dog ikke helt, som moren sagde det.

Dagens topnyheder

Den 1. juni var planen, at en mor og hendes lille toårige dreng skulle hygge sig i en park beliggende i byen Waco i Texas.

Turen endte dog alt andet end hyggelig, da den toårige dreng pludselig var væk.

Klokken 14.00 fik politiet et opkald, hvor moren meldte sin søn forsvundet. Han skulle være forsvundet fra et toilet midt i parken. Sådan lyder det fra mediet Peoples Magazine.

Allerede dagen efter havde politiet nyt, desværre var det den tragiske skæbne, at toårige Frankie Gonzales var død. Drengens livløse krop var blevet fundet i en skraldespand i nærheden af en kirke.

Dyster sandhed

Mens det i første omgang forlød sig, at drengen var forsvundet under et toiletbesøg i parken, så kunne politiets efterforskning vise, at det slet ikke havde været tilfældet.

Moren havde nemlig spillet ‘skuespil’ over for politiet, og det var i virkeligheden hende, der stod bag.

Politiets informationer viste nemlig, at moren havde anmeldt ‘kidnapningen’, da hun forsøgte at skjule, hvad der var sket.

“De informationer, som vi har fundet under efterforskningen, bekræftede, at Frankie aldrig blev kidnappet fra Cameron Park, og anmeldelsen om et forsvundet barn var for at skjule, hvad der virkelig var sket,” lyder det fra en talsmand fra politiet ifølge Peoples Magazine.

Den 34-årige mor Laura Sanchez blev anholdt, og det hjalp bestemt ikke kvinden, at familiemedlemmer ringede til politiet og fortalte, at hun havde indrømmet det over for dem.