Tre bjørne døde af kulde: Blev efterladt i flyet

Skrevet af Mathias Nielsen

31/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tre læbebjørne er døde af kulde i en tragisk sag, som minister vil forsøge at gøre en sag ud af.

Dagens topnyheder

Tre bjørne har lidt en tragisk skæbne.

Bjørnene var blevet efterladt i et fly, som var strandet på grund af kulde. Bjørnene var på vej på en lang vej fra Peru til Qatar.

Undervejs gav temperaturen problemer. I lufthavnen i den belgiske by Liège måtte flyet simpelthen blive på jorden, da der var frostgrader, skriver Ritzau.

Ni bjørne var i alt ombord på flyet, der tilhører et selskab fra Qatar, og de tre af bjørnene døde altså af kulde i flyets lastrum, hvor bjørnene opholdte sig.

Bjørnene var af arten læbebjørn, der betegnes som en truet dyreart. Læbebjørnen stammer naturligt fra steder som Indien og Sri Lanka.

Læbebjørne bliver jævnligt misbrugt i nogle dele af verden, hvor de blandt andet tvinges til at danse for turister.

Det anslås, at der kun er 7.000-10.000 læbebjørne tilbage i verden på nuværende tidspunkt.

Her kan man så regne tre fra, som altså døde af kulde.

Den vallonske minister for dyrevelfærd, Célin Tellier, siger til tv-stationen RTL, at hun overvejer at rejse tiltale mod de ansvarlige personer, hvis det er muligt at gøre dem ansvarlige for det tragiske dødsfald, hvor bjørnene blev overladt til sig selv i flyets cargo.