Mikkel Petersen
Nye tal peger på en udvikling, som Vladimir Putin næppe havde håbet på.
Efter mere end fire års krig i Ukraine kan Vladimir Putin være på vej til at mærke konsekvenserne på hjemmefronten.
Nye tal fra et statsejet russisk meningsmålingsinstitut viser nemlig, at opbakningen til den russiske præsident er faldet den seneste tid.
Selvom Putin fortsat nyder betydelig støtte blandt russerne, peger udviklingen på en sjælden tilbagegang for den magtfulde leder.
Opbakningen falder
Ifølge det russiske meningsmålingsinstitut VTsIOM faldt opbakningen til Putin med 1,9 procentpoint i perioden fra 18. til 24. maj.
Det skriver den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW), som har analyseret de russiske tal.
Målingen viser, at 67,5 procent af russerne fortsat støtter Putin. Selvom det fortsat er et højt niveau, vækker tilbagegangen opsigt.
ISW understreger, at russiske meningsmålinger bør læses med forsigtighed.
Tænketanken finder det dog bemærkelsesværdigt, at et statsejet institut overhovedet registrerer og offentliggør et fald i præsidentens popularitet.
Ifølge tænketanken kan udviklingen hænge sammen med, at flere russere mærker konsekvenserne af den langvarige krig i Ukraine. Krigen har kostet enorme ressourcer og sendt hundredtusindvis af russiske soldater til fronten.
Det skriver Ekstrabladet.
Tilliden er også faldet
Det er ikke kun den generelle opbakning, der er gået tilbage.
Tallene viser også, at russernes tillid til Putin er faldet en smule. Her registrerer VTsIOM en tilbagegang på 0,1 procentpoint, hvilket bringer tillidsniveauet ned på 73,7 procent.
Faldet er beskedent, men kommer på et tidspunkt, hvor Rusland fortsat er dybt involveret i krigen mod Ukraine, og hvor presset på landets økonomi vokser.
Uenighed i toppen
Samtidig tyder nye oplysninger på, at der foregår interne diskussioner i den russiske magtelite om krigens fremtid.
Ifølge Politiken kæmper forskellige fløje i det russiske establishment om, hvilken kurs landet skal følge. Nogle ønsker dialog med europæiske ledere, mens andre angiveligt taler for en mere aggressiv linje gennem blandt andet hybridkrigsførelse.
En kilde fra det, Politiken beskriver som “Moskvas akademiske kredse”, fortæller dog, at begge lejre arbejder mod samme mål: at afslutte krigen på de mest fordelagtige vilkår for Rusland.
De nye målinger ændrer næppe Putins position fra den ene dag til den anden.
Alligevel kan de være et tegn på, at krigen i Ukraine langsomt begynder at koste den russiske præsident noget af den opbakning, som i årevis har været en af hans største styrker.
