Transportsektoren er for alvor ramt af strejker for tiden.
Lige nu læser andre
Sommeren har mildest talt været ramt af transportkaos.
Flytrafikken har været – og er fortsat – lagt ned af personalemangel, som har ført til massevis af forsinkelser, aflysninger og mistet bagage, og samtidig blev SAS, Norwegian og en række andre mindre flyselskaber ramt af en lang strejke midt i sommerferien, som kostede rigtig mange danskere deres rejse.
Onsdag morgen gik 20.000 Lufthansa-ansatte desuden i strejke, hvilket kommer til at påvirke tusindvis af passagerer – også i Danmark – og nu har 40.000 jernbaneansatte også valgt at strejke.
Det skriver AFP ifølge TV2.
Strejken finder sted i dag, onsdag, i Storbritannien og kommer kun omkring én måned efter den største togstrejke i landet i omkring 30 år.
Strejken er et forsøg på at få bedre løn og forhold til Storbritanniens mange ansatte hos jernbaneselskaber, men i dag får det konsekvenser for de mange togrejsende i landet.
Strejken betyder nemlig, at kun omkring hvert femte tog kører onsdag.
Man må desuden forvente forsinkelser på togstrækninger hos vores nabo mod vest.