Tv-ekspert efter anklager om seksuelle overgreb: Jeg ville gøre det igen

Skrevet af Lukas Jepsen

25/03/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En af Frankrigs største sportsjournalister og tv-eksperter, Pierre Menes, modtager i øjeblikket massiv kritik for flere seksuelle overgreb, samt hans holdning til disse.

Mest læste i dag

Der er efterhånden rigtig mange mænd hele verden rundt, særligt inden for tv- og underholdningsbranchen, der har mistet deres arbejde som følge af en sag om seksuelle overgreb og krænkelser på alle mulige måder.

Nu tyder noget på, at endnu en stor mediekanon kan se frem til samme skæbne.

 

Der er tale om en af Frankrigs største, og hvert fald indtil for nyligt, mest populære sportsjournalister Pierre Menes, der er kommet i store problemer efter hans udtalelser om tidligere overgrebssager, med ham som anklaget – det skriver B.T.

 

Menes problemer startede for alvor, da franske Canal+, hvor Menes er ansat, besluttede at støtte op om en dokumentar, der skulle afdække forholdene for kvindelige sportsjournalister.

Dokumentaren blev lavet af Marie Portolano, der tidligere selv har haft ubehagelige oplevelser med Menes, da han i 2016, under en tv-udsendelse, valgt at føre hånden op under hendes nederdel, og røre hende på ballerne.

Portolano havde samlet i alt 16 kvindelige sportsjournalister, men da programmet blev sendt, var to særlige sager fjernet fra programmet. Det var to sager med Pierre Menes i rollen som anklaget.

De fik ikke så overraskende de medvirkende kvinder til at anvende et af vore tids farligste våben – sociale medier.

Da først offentligheden fik besked om, at Pierre Menes seksuelle overgreb ikke var med i dokumentaren, gik der ikke lang tid før videoer af ham i meget mærkelige ’overraskelseskys’ på kvinder under tv-udsendelser, blevet delt på Twitter.

Til sidst måtte Canal+ giver efter og vise klippene. I et af disse, bliver Pierre Menes spurgt om episoden med Portolano, og om han ville gøre det igen, hvortil han svarer – ”øh ja”.

”Det er forfærdeligt for mig”

Generelt er Menes meget uenig, i hele spørgsmålet om hvad der er grænseoverskridende og forkert. Han er i stedet ked af at han ikke kan sige noget, uden at det bliver opfattet som sexistisk. Faktisk mener Pierre Menes, at det er ham der er offeret.

”Det er forfærdeligt. Det er forfærdeligt for mig, det er forfærdeligt for min kone, der bliver fornærmet i proportioner, der er langt større end alt, hvad du kan bebrejde mig for at gøre i sager, der er knyttet til det her. Det er ting som dødstrusler og et hav af hadbeskeder,”

 

Om Canal+ fortsat vil have Pierre Menes ansat må tiden vise, men hashtagget #Menesout bliver dagligt brugt af tusindvis af franskmænd, og presset på tv-stationen bliver næppe mindre efter Menes sidste udtalelse.