Udsender advarsel: Dødsfald kobles sammen med TikTok-trend

Skrevet af Mathias Busekist

12/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er tale om fire mennesker, som alle døde på stedet.

Dagens topnyheder

De fire dødsfald, der fandt sted i Alabama, kædes nu sammen med en TikTok-trend, der kaldes "Boat Challenge".

Springet fra båden, der skal deles i en TikTok-video, skal ske, mens båden er i en mildest talt voldsom fart.

I tilfælde med de fire mennesker, som alle døde ved at deltage i trenden, var der tale om dødsfald, så snart de ramte vandet.

Samtlige fire mennesker brækkede nemlig nakken, da de ramte vandets overfalde, fordi båden var i så høj fart.

"De fire, som vi reagerede på, da de sprang fra båden, brækkede bogstaveligt talt nakken og døde på stedet," udtaler Jim Dennis fra Childersburg Rescue Squad, som blev tilkaldt til stedet, ifølge People.

TikTok har endnu ikke fjernet de videoer, der viser trenden - i stedet er der blevet tilføje en advarsel.

Men dét er ikke nok.

Ifølge Gail Kulp, administrerende direktør for Sea Tow Foundation, vil trenden nemlig ofte kunne føre til dødsfald.

"At ramme vandet fra en båd i bevægelse er som at ramme beton fra flere etagers højde," udtaler hun til NBC News.

Herefter fastslår hun, at hvis båden sejler hurtigt nok til at skabe et kølvand, Hun påpegede, så sejler den for hurtigt til, at man kan hoppe sikkert i vandet fra den.

Til trods for at have tilføjet en advarsel til bådstuntvideoerne, så udtaler de til NBC News, at det "ikke er korrekt at karakterisere det som en TikTok-trend".

Det kommer videre fra virksomheden, at det "ikke kan kommentere på noget, der ikke er en trend på vores platform."

Og det er bestemt ikke første gang, at en TikTok-trend har resulteret i dødsfald eller slemme kvæstelser.

I april døde blandt andet en 13-årig dreng som følge af "Benadryl Challenge", hvor man drikker en stor mængde allergimedicinen for at blive skæv.