Ulykke på svævebane: Han ofrede sit eget liv for at redde turist

Skrevet af Nicolai Busekist

07/11/2021
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En mand, der arbejdede ved en svævebane, ofrede sit eget liv for at redde en kvinde, der var faldet ned fra platformen.

Mest læste i dag

Den 34-årige Joaquin Romero, der arbejdede på La Jolla Zip Zoom Zipline i La Jolla Indian Reservation i California, USA.

Han var på arbejde i lørdags, hvor en ung kvinde pludselig faldt ned fra platformen og ud på svævebanen. Her greb han ud efter hende, så han kunne trække hende tilbage til platformen.

Angiveligt greb han fat i hendes sele for at holde hende tilbage, men tyngdekraften gjorde det umuligt. Derfor blev han selv trukket væk fra platformen med kvinden.

Ifølge britiske Daily Mail hang Joaquin Romero og kvinden og dinglede omtrent 30 meter over jorden.

En anonym ven til Joaquin forklarede, at den 34-årige frygtede, at både han og kvinden ville falde som følge af den ekstra vægt. Derfor traf han et valg: Han ville redde kvindens liv og besluttede sig for at give slip.

Joaquin styrtede mod jorden og pådrog sig store skader. Ved hjælp af et særligt rebsystem, lykkedes det brandvæsenet at redde ham op fra den dal, han var faldet ned i.

Den 34-årige helt havde dog pådraget sig slemme skader. Han blev hastet til det nærliggende Sharp Memorial Hospital, hvor han døde af sine kvæstelser mandag morgen.

Ifølge Wiki Biofacts har Norma Contreras, der er leder af La Jolla Indian Reservation, der som driver svævebanen, forklaret, at en 'grundig og omfattende' undersøgelse af den fatale ulykke er i gang.

"Vi er knuste over den tragiske ulykke, der involverede en af vores medarbejdere hos La Jolla Zip Zoom Zipline," lød det fra Norma Contreras.

Norma Contreras afviste desuden at kommentere yderligere på en fatale hændelse, før en undersøgelse af både de statslige og føderale myndigheder er afsluttet.

Svævebanen har lukket midlertidigt efter den forfærdelige ulykke. Ifølge Daily Mail er Joaquin Romero ikke ene om at miste livet i en ulykke på en svævebane. Mediet oplyser, at cirka 16 personer mister livet i svævebaneulykker hvert år.

La Jolla Zip Line, der åbnede i september 2015, er den nyeste attraktion i reservatet. 

Joaquin Romeros bror, Rick, og hans kone, Rhondas, har startet en indsamling for at hjælpe Romeros efterladte familie.