Unge drenge mishandlet og voldtaget: "Det var som at bade i blod"

Skrevet af Nicolai Busekist

19/11/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To unge mænd på 18 og 21 år tvang to yngre drenge ind på en kirkegård. Her mishandlede, bankede og voldtog de dem i ti timer.

Dagens topnyheder

De to unge drenge havde hygget sig med et par venner, og var nu på vej hjem. På vejen hjem blev de stoppet af to unge mænd på 18 og 21 år: 

"Vil I ikke købe noget hash," spurgte de.

Drengene takkede pænt nej. Det viste sig, at de to yngre mænd ikke var tilfredse med dette. Situationen eskalerede og udviklede sig til ti grusomme timer, som sidenhen har rystet det svenske folk. 

De to mænd accepterede nemlig ikke drengenes 'nej'. En af dem trak en kniv, som blev brugt til at true dem ind til en nærliggende kirkegård i Solna nord for Stockholm.

På kirkegården blev drengene tvunget hen til et træ, hvor de blev strippet for både punge og diverse værdigenstande. Efterfølgende tog misbruget sin begyndelse. 

"Så begynder de at slå og sparke os. Meget mod hovedet, og måske ender vi med at ligge der fem minutter," har en af drengene fortalt, ifølge Aftonbladet

Det var dog kun begyndelsen. De to dreng blev nemlig efterfølgende beordret hen til en gravsten på kirkegården, hvor de blev klædt af, mens gerningsmændene krævede penge fra de to unge drenge. 

Da de var blevet klædt, blev deres tøj skåret op med en kniv og brugt til at binde dem med. Ligeledes fik de begge en sok i munden. 

Og så tog den voldsomme tortur sin begyndelse. 

"Hmm, vi blev klædt af, men det er i den tidsperiode, at der er masser af spark. Det er svært at huske hvor mange, men jeg begynder at bløde ret tidligt. Jeg har ikke noget tøj på, så det var som om, at alt bare flyder. Det var som at bade i blod. Det var måske en ti til femten spark i løbet af ét minut," fortalte en af drengene under afhøringen, ifølge Expressen

Drengene blev mishandlet gennem hele natten. De blev slået, sparket, voldtaget, brændt med lightere, stukket i låret, slået med en skovl, trampet på samt tvunget ind i to små huler, hvor de lå i adskillelige timer. 

Gerningsmændene blev ved med at kræve, at de to drenge skulle betale dem tusindvis af kroner. Ifølge en af drengene var de to gerningsmænd dog meget splittede. 

Ifølge den ene af drengene talte den yngste af gerningsmændene om, at han ville dræbe begge drengene. Den ældre gerningsmand forsøget derimod at overtale ham til at holde fokus på røveriet. 

Mishandlingen stod på hele natten gennem. I løbet af morgenen fortalte gerningsmændene, at de ville hente en varevogn, hvorefter de ville fragte de to drenge hen til en lejlighed. Da de to gerningsmænd trak sig væk for at snakke, så drengene muligheden for at flygte – og heldigvis lykkedes det.

Kort tid efter blev de blodige drenge fundet af tilfældigt passerende i nærheden af kirkegården.  

Det er endnu uvist, hvilke motiver de to gerningsmænd havde, men sagen har i løbet af de seneste måneder trukket overskrifter og rystet store dele af Sverige.