Universitetslærer tildelt 900.000 kroner i erstatning efter at være blevet fyret 'for hendes høje stemme'

Skrevet af Mathias Busekist

18/01/2022
Foto: University of Exeter
Foto: University of Exeter
Hun mente, at det var kombinationen af, at hun var "kvinde og højlydt", der førte til hendes afskedigelse.

Dagens topnyheder

Universitetslæreren Dr. Annette Plaut har sikret sig omkring 900.000 kroner i erstatning efter at være blevet fyret for at være "for højlydt". 

Dr. Annette Plaut var ansat på Exeter-universitetets fysikinstitut i 29 år, inden hun hurtigt blev afskediget på grund af sin "anmassende" stemme. 

Dr. Plaut beskrev sin "naturligt høje stemme" som et produkt af sin jødiske baggrund, men hævder, at det var kombinationen af, at hun var "kvinde og højlydt", der førte til hendes afskedigelse.

Universitetet har imidlertid konsekvent hævdet, at hun blev fyret som følge af upassende omgang med to ph.d.-studerende, hvorfor det altså ikke havde noget med hendes køn, baggrund eller stemme at gøre. 

Arbejdsdomstolen endte dog for nylig med at fastslå, at hun var blevet uretfærdigt afskediget.

Hun blev derfor tildelt en stor erstatningssum. 

Foto: University of Exeter

Den 59-årige beskyldte endvidere sin tidligere arbejdsplads for at være skyld i, at hun nu tager medicin for den stress, som den uretfærdige behandling af hende har medført. 

"Jeg har en naturlig høj stemme. Som sådan har jeg ingen evne til at mærke, hvornår jeg taler højt," udtaler hun efter sejren den 17. januar, hvorefter hun tilføjer:

"Den høje stemme stammer fra min familiebaggrund og er en helt normal og acceptabel måde at tale på blandt folk med mellem- og østeuropæisk jødisk baggrund. 

Hun fortæller herefter, at det kun har været hos Exeter, at det har været et problem. 

"Jeg tror, at det er kombinationen af at være kvinde og højlydt, som nogle ledende medlemmer af universitetet og HR bliver ved med at fordømme, da det strider mod deres stereotype antagelser om, hvordan en kvinde bør opføre sig." 

Dr. Plaut kom til universitetet i 1990 som den første kvindelige akademiker på fysikinstituttet. 

Underviseren blev suspenderet to gange, før hun blev afskediget og fik at vide, at hun ikke måtte tale med kolleger eller studerende under den igangværende undersøgelse, hvilket angiveligt gjorde, at hun følte sig ydmyget og isoleret. 

Under en retssag sidste år blev fysikeren beskrevet som en "Marmite"-karakter - vellidt af mange, men betragtet som "anmassende" af andre, der ikke kunne lide hendes undervisningsstil. 

En talsmand fra University of Exeter udtaler, at de agter at appellere dommen.