Forside Udland Ups: Overførte 1,2 millioner kroner til den forkerte konto

Ups: Overførte 1,2 millioner kroner til den forkerte konto

Ups: Overførte 1,2 millioner kroner til den forkerte konto
Foto: Shutterstock.com

1,2 millioner kroner tikkede ind på kontoen hos en privatperson. Der var bare ét problem. Pengene skulle være havnet på en helt anden konto – og nu er de væk.

Lige nu læser andre

En virksomhed havde ved en fejltagelse betalt to udgifter til kommunen i stedet for én. Da Asker Kommune blev gjort opmærksom på dette, ville de selvfølgelig tilbagebetale beløbet. I denne forbindelse skete der dog en fejl. Det skriver B.T. via norske Dagbladet. 

Pengene havnede på en unavngiven persons konto. Og det har nu vist sig at være et problem, da den unavngivne person ikke kan betale de 1,2 millioner kroner tilbage til kommunen. Det fortæller økonomichef Randi Sandli. 

Læs også

“Den private person har brugt næsten alle pengene og kan ikke betale dem tilbage. Vi har nu rapporteret personen for groft underslæb i henhold til straffelovens afsnit 324 og 325,” udtalte Randi Sandli til Dagbladet. 

Personen havde ikke selv noget at gøre med, at pengene havnede på den private konto. Ifølge Dagbladet havnede de mange penge på personens konto som følge af en systemfejl. 

Fejlen blev ikke opdaget med det samme, men kort før jul sidste år blev det opdaget, at pengene var blevet overført til den forkerte konto. Da det blev opdaget, at der var sket en fejl, bad Aker Kommunen personen om at betale hver en krone tilbage. 

“Han sagde, at han ville tilbagebetale beløbet, men at han havde brug for lidt tid. Vi gav ham en deadline indtil begyndelsen af januar,” oplyser Aker Kommune over for norske Dagbladet. 

Personen (det vides ikke, om det er en mand eller kvinde) kan ikke betale beløbet retur til kommunen, da vedkommende har tabt pengene på at investere i aktier. 

Personen forsøgte derfor at udnytte de 1,2 millioner kroner, ved at få dem til at yngle. Det lykkedes dog ikke for den norske privatperson, der derimod endte med at tabe dem. 

Læs også

Ads by MGDK